Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Møn Onsdag d. 4/4 - Fredag d. 6/4
Da jeg stod op onsdag begyndte jeg at gøre båden klar, jeg havde aftalt med en kollega fra Grundfos & min faste gast Gert, at vi skulle på en 2½ dages tur til Møn, Mikael som min kollega hedder skulle på arbejde & ville gerne lige hjem & have et bad inden vi tog på den lange køretur, derfor kunne vi først komme afsted kl. 16:00 fra Ulstrup nær Bjerringbro, køreturen til Møn/klintholm havn gik fint & vi ankom kl. 21:54, nu skulle det blive godt at få vores lejlighed som jeg havde booket allerede d. 9/3, receptionen lukkede kl. 17:00 men jeg havde haft ringet til Dancenter Møn for at høre hvad vi gjorde når vi først kunne komme sent på aftenen, jeg fik oplyst at det var ikke noget problem da de altid bare gjorde det, at hvis lejerne ikke var ankommet ved lukketid, så hang de en seddel op i receptionen med lejerens navn & lejligheds nummeret så lejeren bare kunne gå ned til sin lejlighed som ville være låst op & nøglen ville ligge i lejligheden & varmen ville være tændt, det lød jo nemt & ligetil, men da vi kom ind til receptionen, ja så var der bare ikke nogen seddel med mit navn på, der hang 2 andre sedler men vores manglede, hvad gør man så??? Vi prøvede at gå på internettet via mobilerne for at se om vi kunne finde noget telefon nr. som man kunne ringe på i nødtilfælde, vi fandt intet, alle numre vi prøvede var bare en telefonsvarer som kunne fortælle os at vi ringede udenfor normal åbningstid, vi prøvede så at finde en b&b eller et vandrehjem eller hvad som helst der havde en ledig seng til os, men intet ville lykkes, vi havde ellers medbragt Oksemørbrad som vi skulle have til aftensmad når vi havde fået os installeret i lejligheden, men en lang næse var det eneste vi kunne få, det endte med at vi måtte nøjes med en plade Marabou chokolade, nogle kolde øl & så eller begynde at forberede os på en kold nat i bilen, det kom til at fryse 5 grader i løbet af natten så vi var nødt til at starte bilen ind i mellem når det blev alt for koldt, Mikael fik sovet ca. 2 timer sammenlagt, Gert fik vel 15 - 30 min. søvn & jeg kunne bare ikke sove, heldigvis er jeg ikke en af de personer der ikke kan fungere hvis de ikke får deres søvn, jeg har tit fisket på ingen søvn så det gør mig ikke noget, men at skulle undvære min aftensmad & så oven i købet oksemørbrad, det var værre, hvis der ved et mirakel dukkede en af de ansatte fra Dancenter Møn op lige i det øjeblik, så havde de været et hoved kortere i løbet af meget kort tid, jeg var rasende!!!!! Da kl. blev 3 begyndte der at komme folk med både som skulle søsættes, i starten med mellemrum men senere i en lind strøm, heldigvis havde vi forudset dette & havde søsat båden kl. 0:30 & fortøjret den i fiskerihavnen, men vi kunne jo ikke tage på vandet før vi havde snakket med dem i receptionen & fået vores lejlighed, de åbnede ikke før kl. 9:00. Vi havde planlagt at tage ud ved 6 - 7 tiden sammen med alle de andre da vi ikke havde nogen anelse om hvor 40 meteren ligger, så kunne vi jo bare følge alle de andre både, men nu ville vi miste den chance også, det gjorde ikke humøret bedre, nu kunne vi bare sidde her & se alle de andre både forlade havnen. Da kl. blev 9:00 stod vi klar til at give dem i receptionen en ordentlig skideballe, hvilket så viste sig at være nærmest umuligt da vedkommende som lukkede op ikke havde været på arbejde dagen før & gav nogle andre skylden for fejlen & prisen kunne han heller ikke gøre noget ved da det alt sammen styres af hovedkontoret, han undskyldte mange gange at det var sket, men det kunne vi jo ikke rigtig bruge til noget, vi fik ENDELIG vores lejligheds nr. & en nøgle & så gik det ellers stærkt med at få tømt bil & båd for alt det vi ikke skulle bruge før til aften. Ved 10 tiden kom vi på vandet & sejlede ud for at se hvad vi kunne finde på. 2 sm. syd for havnen så vi en anden båd der trollede så her satte vi grejet & ville så give det 1 times tid & se om vi fangede noget, det gjorde vi ikke, så vi hev kuglerne op & sejlede østover til Bannanen, her satte vi grejet igen & gav det et par timer, der var masser af fødefisk i alle dybder men det var også alt, der skete intet, jeg kunne ikke forstå hvorfor der ikke var nogen dybdekurver på plotteren & rodede lidt med opsætningen men jeg fandt ingen fejl, til sidst hev vi grejet ind & sejlede ind til klinten, mest for lige at få nogle billeder & så måske sætte grejet i håbet om en havørred, imens vi lå her kunne vi se en trollingbåd som kom langt ude østpå & vi begyndte også at kunne høre nogle både på vhf'en, jeg satte et ekstra sd kort i plotteren fordi jeg ville tage nogle screenshots fra sidescanneren af bunden nær klinten, idet jeg gjorde det opdagede jeg at mit navionics søkort ikke var trykket helt i bund i plotteren, med det samme det blev trykket ind kom der dybdekurver på kortet & ved at zoome lidt ud kunne vi pludselig se hvor 40 meteren burde ligge, men nu var klokken desværre blevet 15:00 & inden vi ville være derude så var der gået 1 time mere & så ville det jo nærmest være spild af krudt, vi sejlede ca. 5 - 6 sm. østpå & vendte båden, farten blev sat ned til trolling hastighed & vi begyndte af sætte grejet, Mikael satte den yderste sideplaner i styrbords side & havde lige søsat sideplaneren da den pludselig begyndte at opføre sig mystisk, der var hug, vi fik hevet det grej ind i den anden side som Gert havde nået at sætte & satte derefter motoren i frigear så Mikael kunne fighte sin fisk i fred & ro, det var jo trods alt hans første gang på rigtig trolling tur & vi anede jo ikke hvad der var i den anden ende af linen, jeg havde en mistanke om at det kunne være en halvstor havørred da jeg et kort øjeblik havde set fisken i overfladen langt ude, Mikael fightede den som en profesionel & den kom rimeligt hurtigt ind til båden, jeg havde nettet klar & fik den da også i, i første forsøg, det var ikke nogen havørred men en fin laks på 4,5 kg. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med, jeg var helt sikker på at det var en havørred så overraskelsen var stor. Vi satte grejet igen & sejlede tilbage til punktet hvor den huggede, men intet skete & til sidst var der faktisk ved at blive lidt halvkøligt, vi bestemte os for at hive grejet & så ellers komme i havn hurtigst muligt, vi skulle jo også have aftensmad. Da vi kom i havn gik Gert & Mikael på skift i bad & begyndte at lave mad, imens fik jeg renset laksen & skåret den i bøffer, maden var næsten klar da jeg kom tilbage, jeg tog et hurtigt bad for at få noget varme i min forfrosne krop & så stod den ellers på Oksemørbrad med criscut kartoffel skiver, bearnaisesauce & hvidløgsflutes, vi havde medbragt 2 kg. oksemørbrad & vi skulle have haft denne herlige ret 2 dage i træk, men vi blev jo snydt for den første aften så nu havde vi noget der skulle indhentes så vi spiste til det stod ud af knaphullerne, jeg havde nu været vågen i 1½ døgn & det kunne godt mærkes nu efter at maven var blevet fyldt, vi snakkede lidt om dagen & vores genvordigheder imens vi fik os nogle Blå Gajoler, der gik ikke lang tid før vi var klar til at komme i seng, jeg kan svagt huske at hovedpuden ramte min kind & så var jeg væk. Kl. 7:09 vågnede jeg ved at der var en mærkelig lyd, en bipen med ca. 2 min. mellemrum, det viste sig at være røgalarmen som var ved at være død i batteriet inde ved gasterne (nu tror i sikkert at jeg selv havde bestemt at skipper skulle have sit eget soveværrelse, men det er altså ikke rigtig, Gert havde stået for værrelses fordelingen & lagt sengetøj på dynerne imens jeg rensede fisken) så var det slut med at sove for mit vedkommende & gasterne vågnede da også med kort mellemrum, vi stod op & fik pakket vores sager, det blæste for meget til at vi ville på vandet i dag så vi bestemte os for at tage hjem til Jylland. Båden blev hevet op, vi fik afregnet strøm & vand, vi var klar til afgang lidt i 11:00 Køreturen gik igen fint & vi spiste på Mcdonalds, jeg var hjemme kl. 17:00 & havde da kørt 407 km. Se billeder fra turen HER.
D. 10/4 2012
Der er nu oprettet en sag på vores ophold ved Dancenter Møn, de skal nu have indhentet oplysninger om vores booking, hvad der gik galt & hvorfor det gik som det gik, undersøgelsen kan tage op til 2 uger så der går nok lidt tid inden vi har en løsning på problemet, jeg opdaterer dette her hen ad vejen som jeg hører mere fra Dancenter.

D. 17/4 2012
Jeg har nu modtaget et brev fra Dancenter hvor de tilbyder os en kompensation på 33% = 655,33 kr. hvilket jeg ikke er tilfreds med, jeg har derfor sendt en mail til dem som lyder sådan her:

Den kompensation som i tilbyder er helt & aldeles uakseptabel, en kompensation på 655,33 kr. eller 33% som i skriver i brevet i har sendt d. 13/4 – 2012 er simpelthen ikke nok for denne oplevelse, ikke nok med at vi ikke fik nøgle til vores lejlighed til den aftalte tid, men pga. dette fik vi også ødelagt vores fisketur da vi blev nødt til at vente på at receptionen åbnede kl. 9, vi havde planlagt at skulle fiske fra kl. 6. Vi fik ingen søvn da vi var tvunget til at sove i bilen i 5 graders frost, vi fik ikke vores aftensmad da vi ikke fik lejligheden til tiden.
Der ligger en fuld beskrivelse af dette forløb inde på vores hjemmeside: http://www.teamsille.dk/Vores%20Fisketure4.html Det mindste i kunne gøre var at give os et nyt ophold så vi kunne få en god oplevelse.

Mvh.
Pierre Segerhard

D. 19/4 2012
Jeg har i dag modtaget endnu et brev hvor Dancenter meddeler at de har set på sagen igen & at de er nået frem til samme kompensation som sidst, altså 33% fordi vi mistede en dag. Jeg har derfor svaret tilbage pr. mail som lyder sådan her:

Jeg har modtaget jeres brev á 17 april. 2012 & er stadigvæk ikke tilfreds med jeres udregning af kompensationen, som i udregner det har vi lejet lejligheden i 3 dage fra d.4/4 – 6/4 & vi har mistet en dag så derfor tilbyder i os kun 33% af lejebeløbet, men som jeg ser det, så har vi lejet lejligheden for at have et sted at overnatte & vi mistede en overnatning hvilket giver en kompensation på minimum 50 %, jeg mener så samtidigt at vi burde have en kompensation for ulejligheden som det var at skulle sove i bilen & den mistede fisketid fordi de ikke kunne finde ud af deres eget system nede på møn, der var mange ulemper for os i forbindelse med den fejl som de lavede, men vi kan leve med en kompensation på 983 kr. & så vil jeg samtidigt sige at det var så første & sidste gang jeg benyttede mig af Dancenter.
Mvh.
Pierre Segerhard

D. 20/4 2012
Jeg har modtaget endnu et brev fra Dancenter hvor de Skriver:

Vi beklager at du ikke fandt vor besvarelse af din reklamation af den 17. og 19.04.2012 tilfredstillende.
Vi må dog desværre meddele dig, at vi stadig ikke ser os i stand til at forhøje den af os tilbudte kompensation, hvormed dit krav i denne hensende hermed afvises.

Med venlig hilsen
dancenter/Danland

Jesper Laursen
Kundeservice

D. 25/4 2012
Jeg har nu kontaktet Vagthundene på Ekstra Bladet & de ser på sagen i øjeblikket, jeg afventer deres afgørelse inden jeg gør mere.

D. 27/4 2012
Jeg har i dag modtaget en mail fra Dancenter hvor de meddeler at de nu er parat til at give os 50% af beløbet retur, det svarer til 983,- kr.

Jeg har svaret tilbage på mailen sådan her:

Jeg kan leve med den kompensation på 983,- & sender hermed mit reg. nr. XXXX & konto nr. XXXXXXX.
Jeg vil dog sige at jeg ikke er tilfreds med at det har krævet alle disse skriverier at nå frem til det resultat, men jeg vil samtidigt sige at jeg er glad for at vi endlig har nået en afslutning.
Jeg kommer sikkert ikke til at bruge Dancenter igen efter dette, men i har jo mange andre tilfredse kunder som vender tilbage igen, held & lykke med det.

Mvh.
Pierre Segerhard

Grenå Lørdag d. 14/4
Vi startede ud fra Viborg ved 5 tiden & havde planer om at vi ville prøve at se om vi kunne lokke nogle havørreder til hugget ud for Fornæs så turen gik til Grenå denne gang. Vi ankom ved 7 tiden & fik trukket et kort til slæbestedet oppe på havnekontoret, pris 120 kr. incl. 40 kr i depositum for kortet. Vi fik båden rigget til & søsat, undervejs op mod Fornæs riggede vi stængerne til med lidt blandede blink, 30g. Toby & Grizzly Salar til sideplanerne & store Grizzly spoons på downriggerne, vi satte grejet efterhånden som vi fik det gjort klar & sejlede derefter lidt tættere på land, der skete ikke meget, der kom en enkelt bule til syne på ekkoloddet en gang i mellem. Vi havde helt flat vand fra morgenen af & sejlede op til gjerrild bugt hvor vi vente båden & tog turen tilbage igen, denne gang endnu tættere på land, vi hold os ca. 4-500 meter fra kysten, pludselig udløste den ene downrigger stang & vi troede at nu skulle vi endelig fange vores første havørred fra Fornæs, men såden skulle det ikke gå, inden vi fik fat i stangen var fisken væk, surt. Vi fik sat downrigger stangen igen efter et hurtigt tjek for tang & ålegræs på krogen, vi fortsatte ned mod Grenå & da vi nåede ned til Fornæs fyr hev vi alt grejet ind for at tjekke for tang, vi vente båden endnu engang & satte grejet igen, der var nu ved at komme flere bølger men stadigvæk kun på omkring ½ meters højde. Pludselig opdagede vi at en sideplaner havde udløst men igen var der ingen fisk på, måske det kun har været bølgerne der har fået den til at udløse, vi ved det ikke, vi nåede igen op til Gjerrild bugt & bestemte os for at vende båden da der efterhånden var blevet mere overskyet & vinden tog også til i styrke, bølgerne var nu omkring 75 cm. høje & vores sideplanere fløj igennem luften når de kom til toppen af en bølge, ved 16 tiden hev vi grejet ind & begyndte at sejle mod havnen, vi kunne se at det regnede inde over land så det var på høje tid at komme hjemad, pludselig kunne vi mærke regnen & hvad værre var, der var hagl i, vi satte kalechen op så vi var beskyttet mod den værste kulde & hagl, turen forsatte mod havnen, vel inde fik vi hevet båden på traileren & fik rigget alt grejet af, der var nu blevet fint vejr igen, solen skinnede & temperaturen i luften steg et par grader, ikke at det hjalp det helt store da vi var godt forfrosne helt ind til knoglerne, men for dælan det var dejligt at komme ind i en god varm bil, endnu engang måtte vi køre hjem uden at have fanget noget, det kan da ikke blive ved på den måde, Fornæs vil bare ikke give os en havørred, men vi kommer igen & prøver til endnu engang, vi skal nok få en før eller siden, vi giver ikke op så let. Der er ingen billeder fra denne tur da der ikke var noget særligt at tage billeder af, det skulle da lige være klinten & selvfølgelig har vi da også taget lidt billeder af den, men det interresserer jo sikkert ikke nogen at se dem så derfor er de ikke lagt på hjemmesiden.
Grenå d. 4/5 - 2012.
Vi kørte fra Viborg kl. 4:30 & fik hentet gast nr. 2 i Ulstrup ved Bjerringbro, vi havde planlagt en tur efter Havørreder, vi kom til Grenå kl. 6:30 & var ude af havnen inden kl. 7:00, kursen blev sat mod Fornæs på dejligt fladt vand så båden fik fuld gas, vi kom hurtigt op til Fornæs & begyndte at sætte grejet efterhånden som vi fik det rigget til, vi havde sat 8 stænger med sideplanere da kl. var 7:45 & begyndte turen op langs Fornæs, der gik ikke lang tid før det første hug faldt, det viste sig at være en hornfisk, vi prøvede derfor at gå tættere på land for at se om vi kunne undgå at fange for mange af dem, men de huggede helt vildt i perrioder, vi havde flere gange hug på flere stænger af gangen, mange af hornfiskene faldt heldigvis af inden vi fik dem helt ind til båden, men vi fangede mellem 20 & 30 stk. Vi kunne se at de huggede stort set hele tiden da vores sideplanere mange gange rykkede baglæns i forhold til hinanden, alle hornfisk blev genudsat da vi ikke havde lyst til at tage dem med hjem. Efter en hektisk dag med mange hornfisk i båden & endnu flere tabte fisk kunne vi sejle i havn ved 17 tiden, vi fik båden taget op, grejet pakket sammen & kørte hjem.
JSK's 20 års Jubilæum i Øer Maritime Ferieby d. 16/6 2012
Vi kørte til Øer for at være sammen med alle de andre klubkammerater som havde valgt at deltage i fejringen af 20 års jubilæet, vi ankom ved 15 tiden & fik hilst på alle dem vi kendte fra tidligere klub arrangementer, alle de sædvanlige var tilstede samt nogle nye ansigter som vi ikke har set før, vi fik hyggesnakket om hvad der var sket siden vi havde været sammen sidst, vejret viste sig fra sin fine side så vi kunne være ude i solen til ved 18 tiden hvor der kom en ordentlig byge. Der blev tændt op i klubbens griller & maden ankom lidt efter, der var grill selv buffet med pølser, kyllingespyd samt lækre bøffer af oksefillet, salat til dem der syntes at det er spiseligt & diverse kartofler som var tilberedt på forskellig vis, maden var rigtig god & der var rigeligt til alle. Der kom underholdning senere på aftenen, overtjeneren & hans lærling Ejner, super optræden. Ved midnatstid var der stort fyrværkeri som varede i godt 5 minutter, der skal lyde en stor tak til bestyrelsen for et flot arrangement & en ekstra stor tak for hyggeligt samvær til TeamBifrost, Team Momse & Team Munken samt alle de andre rødder ved bord 1. Vi kørte hjem kl. ca. 1 om natten. Se eller gense fyrværkeriet fra lørdag aften på video siden.
Vive d. 30/6 - 1/7 2012.
Vi ankom til Vive havn nogle få minutter i midnat fredag aften, vi greb vores poser med alkohol & gik ind til de andre som allerede havde fået så hatten passede, vi var langt bag efter de andre, men i løbet af 2 timer fik vi indhentet en del af det forsømte, snakken gik & vi tømte en flaske blå gajol, folk begyndte at liste ned i bådene for at sove rusen ud så da den sidste mand gik var vi egentligt også klar til at blive puttet, vi kom i soveposerne & prøvede på at sove, men det er ikke let når hele lokalet snurer rundt, jeg blev nødt til at gå ud & snakke med "ulrik" på toilettet 2 gange & kl. var nu blevet 3:30 & vi faldt i søvn, jeg vågnede ved at et stort grønt skib sejlede forbi ude på fjorden kl. 5:30, så kunne jeg ikke sove mere, gasten vågnede lidt senere & vi gav os til at lave kaffe så der var lidt på kanden når de andre sovetryner engang stod op. Vi fik rundstykker til morgenmad & sejlede ud fra havnen ved 9:30 tiden, vi trollede lidt rundt uden at fange noget, ved 15:30 tiden gik vi i havn for så småt at begynde at tænde op i grillen, så vi kunne få noget aftensmad, vi fik grillet 2 Rump steaks & 2 hvidløgs flütes, da det var klar til at spise røg der en Marineret svinefilet på grillen, den sad vi så & vendte imens vi spiste Rump steaksene, da den næsten var klar røg der lige et hvidløgs flütes mere på grillen, da vi havde spist halvdelen kunne vi ikke mere & gav det sidste til en schæfer som en af de andre deltagere havde med. Vi fik snakket med en del af de nye deltagere & nogle af de gamle som vi altid hygger sammen med & vi morede os, denne aften gik der ikke helt så meget "fest" i den som aftenen før & vi kom i seng ved 2 tiden, på trods af at jeg ikke havde sovet mere end 2 timer natten før, så kunne jeg ikke rigtigt falde i søvn så kl. er nok blevet ca. 4 inden det til sidst lykkedes & jeg sov til ved 7:30 tiden, så alt i alt sov jeg ca. 5½ time på disse 2 dage. Søndag fik vi igen rundstykker & sejlede ud ved 10 tiden, gasten havde et lille uheld med bensin der løb ud i bunden af båden da han ville fylde tanken fra dagen før op, det skulle vi lige have fikset inden vi sejlede ud, vi sejlede ind til bredningen lige før Hobro by, der var blevet fanget 2 havørreder dagen før af et team der hedder Frk. Yde, så der ville vi ind & se om vi kunne få hævet bådrekorden for havørred, men vi fangede intet. Vi sejlede tilbege til Vive havn så vi kunne være med til Præmie overrækkelsen som fandt sted ved 14 tiden, de fleste havde da taget bådene op. Vi kørte hjem fra Vive kl. 15:45 & var hjemme kl. 16:30, båden blev vasket & så tog vi op på Marinaen i Hvalpsund for at få os en solid Wienersnitzel til aftensmad, en perfekt afslutning på en rigtig god weekend. Vi har ikke taget nogle billeder på turen, men der er en lille test video lagt ind på video siden.
Hirtshals d. 14/7 - 2012.
Endelig blev der vejr til en tur efter torsk, Hirtshals var udvalgt som udgangshavn, jeg havde skrevet inde på JSK's forum at vi planlagde en tur til Hirtshals & Vendelboen sendte en sms om at han måske ville gøre os selskab. Vi fik hentet båden om morgenen ved 5 tiden & tøffede mod Hirtshals, turen forløb uden problemer & ved 6:30 tiden blev jeg ringet op af Vendelboen, han ville lige sikre sig at vi rent faktisk var på vej, på dette tidspunkt kørte vi nord for Ålborg så vi havde en lille halv times vej tilbage. Da vi ankom til slæbestedet var Vendelboen kommet & vi fik ved fælles hjælp søsat bådene & riggede lidt grej til, vi aftalte at vi skulle følge efter Vendelboen da hans positioner i dette område var mere sikre end dem jeg havde. Første stop var ude på "Navigator" her var lidt fisk men ikke noget vildt fiskeri så efter en lille time sejlede vi vedere til nogle sten, heller ikke her var der mange fisk men der kom da lidt i kassen, vi sejlede videre til en skrænt hvor der også lå en turbåd, men igen ikke noget vildt fiskeri, gasten fangede kun småfisk hele dagen & fik ikke en eneste som var stor nok til at komme med hjem, jeg fangede nogle enkelte torsk med mellemrum & et par enkelte makreller, vejret holdt sig nogenlunde som dmi havde forudsagt, næsten ingen vind & kun regn i en times tid, inde over Jylland regnede det faktisk hele dagen igennem. Vi havde en dejlig dag i selskab med Vendelboen & et ok fiskeri, men de kom meget spredet over hele dagen, makrel fangede vi en del af men de var meget små, kun 2 var store nok til at komme med hjem, vi var hjemme & havde skyllet motor, pakket grejet ud af båden & skyllet det af kl. 22:00. Tak for en fin tur til Vendelboen.
Frederikshavn/Rønnerhavnen d. 3/8 - 2012
Gasten & jeg havde planlagt at vi ville på en tur efter makrel, Vejret så nu endelig ud til at arte sig så vi kunne komme på den tur, vi aftalte derfor at jeg skulle hente ham i Viborg fredag morgen kl. 5. Jeg fik ham hentet  & vi kørte til Frederikshavn, vi ankom til Rønnerhavnen kl. 7:30 & havde god tid til at få alt rækket til inden havnekontoret åbnede kl. 8, da de åbnede fik vi hentet poletter til slæbestedet & fik søsat båden, vi var ude af havnen kl. 8:20 & satte kursen ud mod Svenskeren på den anden side af Hirsholmene, vi har før haft lidt problemer med at finde dette vrag, men denne gang fandt vi det næsten med det samme, vi kunne se at der var godt med fisk på vraget så vi lod forventningfulde pirkene suse til bunden, vi fik hug med det samme & op kom flere mindre sej, vi prøvede nogle gange men hver gang var det små sej der kom op så vi gav hurtigt op & sejlede ud til Hertas flak, her var der en del mindre torsk & nogle små makrel, ikke rigtigt noget vi gad at tage med hjem, jeg stod med en af mine planerstænger som vi bruger til trollingfiskeriet ved Bornholm, stangen var rigget til med makrelforfang & en 100 - 150g. pirk, jeg stod i mine egne tanker & pjatfiskede uden egentligt at bevæge stangen op & ned, pludselig krøllede den helt sammen & jeg blev vækket til live igen, et eller andet kæmpede helt vildt i den anden ende af linen, efter lidt tovtrækkeri kom en kæmpe stor makrel til overfladen, jeg har aldrig set så stor en makrel før, vi vejede den til ca. 1 kg. (min vægt har taget skade af noget havvand som den fik da vi var på møn, så nogle af tallene bliver ikke skrevet helt korrekt på displayet) pirken kom hurtigt ned igen men vi fik ikke flere store makrel lige med det samme, istedet for begyndte vi at fange mange små makrel & flyttede derfor til en anden position på flakket, torsk fangede vi en del af men ikke noget som var stort nok til at vi gad at tage dem med hjem, vi ville hellere fange nogle store makrel, pludselig røg vi ind i et område på flakket hvor bølgerne var meget skarpe & toppen rullede over & blev til skum, i det samme fik vi begge gode hug på vores makrelforfang & skulle til at kæmpe for at få fiskene op til overfladen, igen var det store makreller der havde hugget, jeg havde 3 stk. på, på en gang & gasten havde 1 på, de var alle næsten lige så store som den første jeg havde fanget, igen sendte vi vores forfang ned hurtigt efter at fiskene var afkroget men igen var det kun mindre fisk vi fangede, vi bestemte os for at sejle ind til Hirsholmene & forsøge os med lidt dørgning med forfangene & nogle mindre blink, vi sejlede rundt i ca 2 timer men fik kun en enkelt pæn makrel mere & bestemte os til sidst for at sejle i havn, vi var hjemme omkring kl. 18:30 & fik vasket båden & skyllet motoren & grejet, fiskene blev renset ordentligt, vi havde hurtigt lige taget motoren ud af dem da vi trollede ved Hirsholmene, men der manglede lige den sidste rensning & skylning. Vi endte med ca. 10 pæne makrel i boksen, ikke noget imponerende fiskeri, men de helt store fisk var rigtigt sjove at fange, vi skal helt sikkert have en tur mere inden dette fiskeri dør ud sidst på sommeren.
Simrishamn d. 2 - 3/10 - 2012.
Jeg starter næsten altid dagen med at gå ind på JSK's hjemmeside for lige at se om der er noget nyt inde på forum, her så jeg at Thomas Bjerregård fra Team Undertaker søgte en gast til en tur til Simrishamn med afgang samme aften, jeg tog kontakt til Thomas med det samme for at høre om ikke han allerede var blevet kimet ned af folk som var interresseret i at komme med, der var ingen der havde haft ringet, vi blev enige om at jeg skulle prøve at få fri fra arbejde & så tage med ham, det med arbejdet var ikke så nemt, aftenlederen havde skiftet arbejdstid så han var ikke til at få fat i før senere på aftenen, men det endte trods alt lykkeligt & jeg fik fri i 2 dage, jeg aftalte med Thomas, at jeg lige tog lidt stænger & andet grej med op til ham & at vi så kørte fra Viborg ved 22 tiden, pludselig fik jeg travlt & arbejdet ville ikke rigtig slippe mig, der var noget hele tiden, men jeg slap afsted ved 20 tiden, men jeg havde jo lige noget grej der skulle hentes først, men alt klappede & jeg var oppe ved Thomas ved 22 tiden, vi fik flyttet grejet over i hans bil & startede ud på den lange køretur. Thomas havde været på Mariager fjord det meste af dagen & nu fik han så lige en hel nat bag rattet, han er sku hardcore fisker må man sige. Vi havde lige et par stop på vejen hvor vi lige var ude at få strukket ben & jeg fik en smøg eller 2, ved 5 tiden Tirdag morgen holdt vi på havnen i Simris, vejret var fint & næsten ingen vind, vi vidste godt at det ikke holdt længe så vi fik så hurtigt som muligt søsat båden & sejlede ud af havnen i buldrende mørke, det var så småt ved at begynde at lysne i øst men ikke meget, vi havde 8 sømil ud til 11'eren hvor vi havde aftalt at starte fiskeriet, vi fik rigget stængerne til da vi nærmede os positionen, vi havde, fra andre som havde været derovre, hørt at laksene huggede på den stive i dybderne omkring de 100 fod, men det havde vi nærmest svedt ud da vi riggede til, Thomas fik en enkelt mindre havørred som vi kun tog med hjem fordi den var kroget ind ved gællerne & ikke havde en chance for at overleve, ved 8:30 tiden blev vi enige om at hive riggene op & sætte dodger & stive på de 2 nedeste stænger, jeg fik skiftet fra blink til dodger & stiv på riggen i min side & fik sat grejet imens Thomas styrede båden, så skulle jeg overtage styringen imens han fik rigget om på hans downrigger, vi nåede lige at bytte plads ved rorpinden da min nederste stang med den stive udløste fra klemmen, så i stedet for at styre skulle jeg nu til at fighte laks, jeg styrede dog båden imens Thomas fik hevet de andre stæger på riggene & de 2 inderste sideplanere, på den måde ville der ikke være så stor fare for kludder under fighten, jeg fik stangen med fisk på & 15 minutter senere lå laksen i nettet i bunden af båden, en rigtig fin laks på 8,7 kg. vi fik taget billeder af fisken & satte grejet igen, vi sejlede over samme punkt flere gange uden at der skete mere, vi sejlede videre rundt imellem punkterne 44'eren, 37'eren, men det eneste vi oplevede var at vi havde et par sideplanere der udløste & vi kunne mærke at der var fast fisk, vi så den ene af fiskene i overfladen inden den faldt af & kunne se at det var en havørred, den anden opførte sig på samme måde & vi er derfor overbeviste om at det også var en havørred, der skete ikke mere den dag. Vi kom i havn ved 16 tiden & fik taget billede af fisken på Simrishamn trolling tavlen, laksen blev renset & kom i fryseren på havnen, så den var klar til hjemturen onsdag aften. Båden blev rigget af & hevet på traileren, vi kørte op til Bengtssons loge & fik snakket med ejeren om hvor vi skulle bo & hvordan det nu ellers fungerede alt sammen, efter denne gennemgang af husets regler parkerede vi traileren & tog ned i byen for at finde noget aftensmad, valget faldt på Pizza House & vi fik en fin stor pizza med godt med fyld. Tilbage på Bengtssons loge fik vi tjekket onsdags vejret, det skulle blive næsten det samme som vi havde haft på første dagen. Vi fik os en enkelt øl & sad bare & stirede livløse ud i lokalet, vi var totalt bombet, vi havde ikke sovet i 1½ døgn & øllen gjorde det ikke bedre, kl. 20:00 gik vi i seng & faldt i dyb søvn på få minutter. Thomas havde sat mobilen til at ringe kl. 4:45, vi fik lavet kaffe & spiste hurtigt mogenmad, vi var på havet igen ca. kl. 6:15, klar til at give den gas. Vi startede ude ved 11'eren igen & satte grejet, vi havde nu de 3 dybeste stænger monteret med dodger & den stive, i dag kørte vi kun med 1 sideplaner i hver side, det gav os lidt mere manøvre dygtighed & de svenske både vi havde set kørte kun med riggene så der var sikkert ikke de store chancer for laks på dem, men en havørred mere kunne jo aldrig skade, vi fangede først på dagen et par hornfik på sideplanerne, de blev begge genudsat, vi satte lidt bly foran blinkene for at se om det ikke kunne holde hornene væk. Omkring ved 9 tiden bestemte vi os for at sænke den nederste downrigger 20 fod, inden der var gået 1 minut huggede en laks på den nederste stang, det var Thomas's tur til at fighte, efter 5-10 minutter havde vi fået laksen i båden, en rigtig flot laks på ca. 4 kg. vi fik hurtigt sat grejet igen, men der skete ikke mere i lang tid, først hen under aften da vi nærmede os havnen var der hug på den ene sideplaner, igen var det en havørred som røg af efter ca. 2 minutter. Vi havde lagt på omkring 200 fod dybt vand, da vi sejlede mod havnen & kom ind over 150 fod dybt vand begyndte vi at fange en del torsk på trods af at vi ikke fiskede under 75 fod, dette fortsatte helt ind til havnen, vi endte op med 8 torsk i boksen. Det har været en utrolig god tur & jeg vender helt sikkert tilbage til Simrishamn & Bengtssons loge. Tak for turen Thomas, den kan vi godt gøre om en anden gang. Se billeder fra turen her.
Grenå d. 20/10 - 2012
Vi kørte fra Viborg kl. 5 & ankom til Grenå ved 6:30 tiden, båden blev søsat & JSK gav rundstykker, JSK holdt vikinge træf som var sidste afdeling af klubmesterskabet, vi skulle ikke deltage i selve konkurrencen men havde valgt at tage med for hyggens skyld & så var det samtidigt en god lejlighed til at få testet motoren af efter at den havde været til motorservice i Sunds ved Herning trailer & både, efter skippermødet & rundstykkerne fik vi rigget 6 stænger til med diverse blink i mørke farver efter et råd vi havde fået af Thomas fra Team Undertaker som har fisket meget efter Havørreder, vi sejlede ud af havnen & motoren spandt som en kat. Vi sejlede ned til kalkværket ved Glatved hvor vi satte grejet, 2 stænger på downriggerne & 2 stænger med sideplanere i hver side af båden, vi sejlede sydpå & der gik ikke lang tid før der var hug på den ene af sideplaner stængerne, det var en fin makrel på ca. 700g. flere af de andre deltagere lå meget tæt på kysten & fiskede efter fladfisk så vi holdt os ca. 4-500 meter fra land indtil vi kom så langt ned mod Hjelm at der ikke var nogen andre både i sigte, her sejlede vi helt ind så vi kun var 100-150 meter fra land, vi fangede makrel hele vejen, ved 12 tiden vendte vi rundt & gik nordpå igen, vi tjekkede grejet med jævne mellemrum da der var en del tang i vandet, efter et af disse tjek havde vi næsten fået sat alt grejet igen da den ene sideplaner stang pludselig afgav en del line, vi troede at det var en stor havørred da vi kort efter så noget komme ovenud af vandet ca. 120 meter bag båden så glæden var stor, endelig skulle vi fange en havørred på Djursland, stangen afgav så meget line at man skulle tro at det var en laks der havde hugget, men da vi efter ca. 10 minutter fik det der havde hugget tæt nok på til at vi kunne se hvad det var, så blev vi faktisk en del overrasket, det var en fugl, nærmere betegnet en Lom, vi fik fuglen indenbords & jeg fik fat omkring halsen på den så den ikke hakkede os med sit lange sorte næb, jeg prøvede først at se om jeg kunne være heldig & få krogen ud uden brug af værktøj, gasten hader fjerkræ & kan på det nærmeste ikke røre ved en fugl, krogen ville ikke løsne sit tag i fuglens venstre vinge & fuglen gik totalt amok, jeg var bange for at den skulle komme til skade eller i værste fald komme til at flagre så meget at den fik kroget mig, jeg kunne jo ikke gøre så forfærdeligt meget med en hånd & da slet ikke hvis den anden skulle holde fuglen, krogen blev på et tidspunkt hvor fuglen, flagrede meget vildt for at komme fri, revet igennem vingen så spidsen blev synlig, nu kunne vi få klippet spidsen & modhageren af med en tang, gasten søgte febrilsk efter tangen & rodede alt grejet igennem uden at finde den, jeg vidste at vi skulle have en et sted, så han fik at vide at han skulle søge igen, endelig fandt han den i en af grejkasserne & vi fik krogen klippet i stykker, fuglen blev derefter genudsat, med det samme den ramte vandet dykkede den & vi så den ikke mere, men det endte heldigvis lykkeligt. Vi fik os en smøg ovenpå den oplevelse & satte så grejet igen, da vi havde rundet Glatved kalkværk gik vi igen helt tæt på kysten, her var ikke andre både som kunne komme i vejen for os, vi kom forbi et sted hvor der var nogle store sten inde på stranden, pludselig begyndte en af sideplaner stængerne at afgive line, det virkede anderledes end den måde makrellerne havde hugget, jeg greb stangen & efter en kort fight kunne vi se at det var en Havørred, endelig fik vi vores første havørred på Djursland, den har vi brugt mange timer på at fange, Havørreden var kun 30 - 35 cm. & efter 2 hurtige billeder blev den genudsat, vi satte grejet igen & fortsatte langs kysten til vi nåede op til den sidste pynt inden Grenå, her hev vi grejet op for sidste gang & sejlede i havn, vel inde fik vi båden hevet op & fik rigget alt grejet af, derefter var der indvejning ved 17 tiden, der var flere der havde haft heldet med sig & havde fanget nogle fine slethvar, rødspætter, issinger & enkelte torsk, største torsk vejede over 5 kg. renset, det er faktisk ok for farvandet omkring Grenå. Ved 19 tiden kom der Pizza'er fra 3 forskellige pizzariaer & det store pizza orgie blev skudt igeng, folk snakkede & fik lidt klubvin. Tak til JSK for en hyggelig aften. Se billeder fra turen her.
Synes godt om
på Facebook