Dag 1.
Ja så er vi altså ankommet til Bornholm, turen herover var blæsende & flere af os valgte i sidste øjeblik at tage med Århus - Kalundborg færgen til Sjælland da vi ikke var sikre på om storebæltsbroen blev lukket, det skete dog ikke men de advarede mod kørsel med lette køretøjer da de kunne vælte under turen, alle deltagere slap dog uden de store problemer over broen. Vi har været på vandet i dag fra kl. 14:00 p.g.a vind, men uden fangst, der er dog blevet fanget 8 laks i dag af deltagerne i JSK klubturen, 3 af dem var over 10 kg. med den største til Team Pjevs på hele 12,32 kg. næst største vejede 11,54 & blev fanget af Æ Skiff, den sidste af dem blev taget af turarrangør & tovholder på turen, Morten "Snøffel1".  Team Bifrost havde 3 hug i dag, 2 slap væk & en blev hængende, den vejede 10,28 & blev taget på snigerstangen lige før de gik i havn. i Morgen ser det ud til igen at blive en fin dag så vi vil være på vandet fra ca. 7:00 & til sent på aftenen, der er indvejning ca. kl. 19:30, opdatering følger engang derefter.

Dag 2.
Vi har i dag været på vandet i næsten 11 timer, det blæste en anelse fra morgenen af men omkring middag løjede det af & blev helt kanon godt med blankt vand, sammen med det gode vejr blev der meldt om færre & færre fangster, lige modsat gik det for os, kl. 15:15 fik vi et godt hug på den ene sideplaner, vi ryddede kun grejet i den side den havde hugget & fik fightet fisken ind til bådsiden på omkring 15 minutter, laksen kom i nettet & blev vejet til 5,2 kg. den er senere blevet målt & vejet til 5,26 kg. & 83 cm. jeg var meget tilfreds, vi fik lige en lille puster da fisken var kommet i køleboksen & så satte vi grejet igen, lige da det hele var sat & vi skulle til at slappe af gik den ene sideplaner i samme side igen, det var nu gastens tur til at fighte, igen ryddede vi kun det grej i den side den havde hugget & så gik der ellers lige lidt tid inden fisken gad at flytte sig, men efter 25 minutter kom den da ind til bådsiden & vi fik den i nettet i første forsøg, den var skisme halv voksen, den blev i båden vejet til mellem 9 & 10 kg. men til indvejningen blev den opgivet til en kampvægt på 11,02 kg. & 102 cm. KANON FISK ny PR & BR for gasten. Der er blevet indvejet over 30 laks i dag af deltagerne på klubturen, 3 af dem vejede over 10 kg. den største vejede hele 15.22 kg.

Dag 3.
I dag har vi været på vandet fra kl. 8:15 til omkring kl. 15:00, vi har dog ikke fanget noget, der var 2 hug på sideplanerne men de slap igen med det samme, den ene rykkede lige 10 fod line af hjulet & var væk, den anden rykkede linen ud af klemmen på sideplaneren & slap med det samme igen, surt men desværre en af livets barske realiteter. Der er blevet indvejet 30 laks i dag, men der er fanget mere end det, der var en del laks der ikke kunne indvejes fordi de var rengjort :-( kun 2 laks over 10 kg. med største på 12,02 til Vendelboen.
Morten fra Team Expert (Besærk) havde ellers 2 meget fine fisk som i urenset stand sikkert havde vejet over 15 kg. men de blev desværre ikke vejet & målt da klubreglerne siger at det skal være urenset vægt når der er tale om laks, ærgeligt.
I morgen ser det ud til at blive fiskevejr indtil omkring kl. 13:00 så vi giver det en chance.

Dag 4.
I dag gik vi ud af Listed havn kl. 8:15, der var fladt vand fra morgenen af så den fik fuld gas til vi kom op i nærheden af Kobbestenen, her satte vi grejet efter at vi havde skiftet kroge på de blink der havde været hug på i går, vi skiftede krogene fordi jeg havde en teori om at de måske var for dårlige, alle 13 stænger blev sat men trods det kom vi tomhændet i havn ved 13 tiden, vi havde et tilbud på en sideplaner i løbet af dagen, da vi tog grejet op sad der et enkelt skæl på den ene krogspids, så den har sikkert bare basket til blinket. Der er blevet fanget 17 laks i dag, 3 af dem var over 10 kg. største blev fanget af Team Lock Marine & vejede 10,94 kg. I morgen ser vejret ud til først at blive træls, senere skulle det blive ok så vi regner med at vi kan komme på vandet omkring kl. 14:00, vi får se hvordan det går.

Dag 5.
I dag kom vi først på vandet kl. 14:00 som planlagt, der var en del buler på vandet men fiskes skulle der, vi gik ud fra Listed havn & sejlede mod Cilles hul, vi fik sat 3 sideplanere i hver side & 2 stænger på hver Downrigger, der står altid en del garn ude ved Cilles hul & da vi drejede af for at gå uden om garnene begyndte den stang med den yderste sideplaner pludselig at afgive line, vi fik bjerget de 2 andre sideplanere & startede med at fighte fisken, det var en mindre fisk men den fightede nu fint, den kom i nettet & ind i båden, vi vejede den til ca. 4 kg. & målte den til 76 cm. der er desuden fanget nogle få laks i dag, Team Seahorse fik en laks i samme område som os, derudover er det lidt tyndt med information omkring dagens fangster da vi ikke nåede at komme til indvejning, dagens største blev vist nok fanget af Georg Pade & skulle efter rygterne veje over 12 kg. I morgen ser det ud til at der er konge vejr, vi satser på at tage op til Hammeren for at se om der skulle være noget deroppe, vi tager tidligt ud & kommer sent ind.

Dag 6.
I dag satte vi båden i oppe på Hammeren ved 7 tiden, vi forventede ikke det helt store da vi ikke har de bedste fangst oplevelser der oppe fra, vi har faktisk ikke fanget noget som helst deroppe, vi sejlede ud til starten af Davids Banke & satte grejet, vi futtede rundt i godt & vel et par timer uden at noget skete, vi var på det tidspunkt nået op til Nordbøjen på banken, her drejede vi østover på kanten af det helt lave område af banken, det var planen at jeg ville følge kurven af det lave område rundt, men pludselig lød knarren fra det ene multihjul, det var egentligt gastens tur til at fighte men han syntes at jeg skulle tage den da der var chance for at det var en af de store, efter små 10 minutter fik vi laksen i båden & skulle til at veje den, men i det samme gik der en sideplaner i modsatte side af båden, den tog en del line så vi bestemte os for at vi hellere måtte vente med at veje fisken til senere, vi fik ryddet endnu mere grej & til sidst var alt inde, igen syntes gasten at jeg skulle tage den da den vi lige havde taget ikke var så stor, jeg tror at han syntes at det var lidt synd for mig at han havde fanget den største, men fighten tog i hvert fald præcis 26 minutter, det kan vi se på tidstemplet på billederne som er taget af den lille & denne her, den var stor, rigtig stor, vores vægt sagde mellem 10,5 & 12,5 kg. Gasten syntes at vi lige skulle tage en smøg & slappe lidt af inden vi satte grejet igen, jeg sagde at det kunne vente til grejet var sat & som alle ved, skipper bestemmer! Vi satte først den yderste sideplaner i begge sider, derefter satte vi sideplaner nr. 2, da gasten var i gang med at køre sideplaneren ud begyndte den yderste sideplaner stang at afgive line, så han skulle til at tage den ind igen som han var ved at sætte, da han står med sideplaneren i hånden & er ved at hægte den af linen begynder stangen han står med at hvine, der var bid på dem begge i den side, nu fik vi travlt, den smule grej vi havde sat & som der ikke var hug på blev bjerget, den stang der først var hug på afgav ikke så meget line så den skyndte jeg mig at få hevet ind, gasten løsrev sig fra fighten med den anden længe nok til at nette den & så var det hans tur, efter ca. 20 minutter havde vi også denne laks i båden, vi havde nu været igang i omkring 2 timer med at fange disse 4 laks, den første huggede ved 10 tiden & nu var kl. næsten 12. Vi satte grejet igen & tog en smøg, en velfortjent en oven i købet, efter den blev der endelig tid til at veje vores fisk ordentligt, de vejede 2,88 - 11,66 - 2,94 - 8,94 kg. altså omring 25 kg laks i båden & dagen var kun halv gået, vi havde store forhåbninger til resten af dagen, men der skete ikke så meget andet end at Morten (Team Bifrost) kiggede forbi & ville gå på siden af os for lige at tage et hurtigt billede imens vi stod & fægtede med de 2 store laks, han fik billederne som i kan se i fotoalbummet & drejede skarpt væk fra os samtidigt med at vi drejede skarpt væk fra ham da vores sideplanere var ved at løbe sammen, i det samme får vi et lille kort udløb på sideplaneren i modsatte side (altså den side vi drejede til) det viste sig at være en lille undermåler (laks eller havørred) den kunne ikke holde målet hverken som det ene eller det andet så den kom retur igen, vi fik sat grejet igen & efter lidt tid sagde Morten at de så småt ville begynde at tøffe tilbage mod havnen, de havde sejlet helt op til hammeren fra Melsted havn & havde et godt stykke hjem igen, vi takkede for visitten & sagde farvel. Der gik nok det meste af en time inden der skete mere, igen på sideplaneren, vi fik laksen helt ind til båden & så blev den ellers sur, den tog ca. 40 - 50 fod line i et udløb lodret ned hvorefter linen blev slap & den var væk. der er indvejet over 44 laks i dag, den største vejede 0,22 kg mere end vores den største så vi kom ikke til at give øl, den ære fik Lars Ole fra Team Baghaven.

Dag 7.
Igen i dag satte vi båden i oppe på hammeren, vi sejlede rundt i det samme område som i går men uden at der skete noget, på et tidspunkt kom tågen & vi fulgte bare efter den båd som lå foran os, det viste sig at være Team NO-Luck, vi fulgte dem ind til Nordvest passagen & var på vej i havn da vi fik et udløb på den ene sideplaner, det viste sig at være en laks på 7,76 kg. vi havde 5 minutter før den huggede aftalt at vi ville hive grejet om 15 minutter & gå i havn, Team NO-Luck fik 5 laks ude på Davids Banke & endelig en over de 10 kg. men der har ikke været nogen indvejning i dag så derudover har jeg ikke nogen meldinger. Vi talte 46 både oppe på Davids Banke & det var på trods af tåge, vi har så at sige sejlet rundt i en stor kødrand af trollingfiskere oppe nordpå, men der blev fanget MANGE MANGE MANGE LAKS. Der snakkes om at dette fiskeår har været et af de bedste nogen sinde, Allan havde gang i 3 stk. 1000 L. frysere & de var ALLE FYLDT TIL RANDEN.


Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Til Side 3
Klik her
Til side 4
Klik her.
Til side 2
Klik her.
Synes godt om
på Facebook