Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
På denne side vil jeg prøve at gennemgå lidt af de ting jeg gør for at vedligeholde trailer, båd & bådmotor.
Traileren.
Jeg klodser traileren op om vinteren så den ikke står & støtter på hjulene, jeg har derfor købt nogle justerbare opklodsningsbukke af metal (beregnet til en bil), jeg løfter simpelthen traileren, med båd & det hele, med en donkraft & sætter bukkene under traileren en af gangen (husk at sørge for at der er et hårdt underlag eller læg en flise under bukken) Jeg bruger 4 stk. bukke, 2 stk. foran hjulene & 2 stk. bag hjulene, grunden til at jeg klodser traileren op er at gummiet (affjedringen) inde i akselen godt kan stå & falde sammen.
Inden jeg tager opklodsningen væk om foråret tjekker jeg om der er slør eller andet i hjulene, hvis der er slør skal lejerne skiftes eller strammes, der er åbne lejer på min trailer så jeg tjekker også om der ser ud til at være nogle af kuglerne i lejet der er gået itu eller mangler, for så skal lejet også skiftes, hvis jeg har været på et slæbested hvor det har været nødvendigt at køre langt ud i vandet for at få båden af traileren, så skyller jeg altid bremserne med rent vand som noget af det første når jeg kommer hjem & så skyller jeg også det gamle fedt ud af lejerne med renset benzin & sprøjter nyt fedt ind, så er jeg sikker på at få salt & hvad der end måtte være af skidt i lejerne væk. Jeg tjekker jævnligt om mit trailer lys er i orden, det er der rigtig mange der ikke gør & der er ikke noget værre end at køre bag en bil med trailer, pludselig blinker bilen foran til højre, traileren blinker til venstre eller noget helt andet, sørg altid for at dit trailer lys virker! Her er info om hvordan ledningerne skal være monteret inde i trailerstikket:

1-L
2-54-G
3-31
4-R
5-58-R
6-54
7-58-L
  
  
  
   
  
= Gul
= Blå
= Hvid
= Grøn
= Brun
= Rød
= Sort
= Venstre blinklys
= Ledig strøm eller Tågelys
= Steel
= Højre Blinklys
= Højre Baglys
= Stoplys
= Venstre Baglys
Båden.
Båden bliver vokset med bådvoks inden sæsonstart, man kan bruge en almindelig autovoks men den er ikke helt så hårdfør som bådvoks, hvis der er små misfarvninger i gelcoaten kan de poleres væk med "Polish" et par dage før man vokser båden. Til motoren bruger jeg en almindelig Autovoks, men den får så til gengæld 2 gange i løbet af året, jeg har købt en voks der hedder "Wax it Wet", den kan som navnet antyder bruges på våde overflader & resultatet er glimrende, jeg kan på den måde vokse motoren lige efter at jeg har vasket båd & motor, hvilket er imellem de ting jeg gør hurtigst muligt efter at båden har været i saltvand. Batteriet står inde i mit fyrrum om vinteren (når båden & traileren er klodset op), her er frostfrit & tørt, når det er tid til at få båden gjort forårsklar så lader jeg batteriet op med en 12 V. autolader. Vinterklargøringen af motoren består af at den får ny gearolie, motorolie & oliefilter, jeg tjekker om tændrørene trænger til at blive skiftet eller om det er nok med en justering af elektrodeafstanden, denne afstand kan som regel findes i instruktionbogen til motoren (husk at bruge originale reservedele, det kan godt betale sig i det lange løb, desuden nedsættes faren for ubehagelige overraskelser), efter at det er gjort skal motoren vinterkonserveres, derfor sætter jeg spulemuffen på motoren (gummiet på min spulemuffe er lidt for stift efter min mening så for at få den til at slutte ordentligt tæt bruger jeg en lyntvinge til at trykke den omkring motorbenet så den dækker for kølevandsindtaget) jeg har en 25 l. dunk klar med opblandet kølervæske (med tilsat korrosionsbeskyttende additiver. Godkendt til biler med aluminiumstopstykke. Frostsikker til -36 grader, se blandingforhold på dunken), jeg har sat en stump haveslange igennem skruelåget på dunken & så er der en slangekobling med automatluk på haveslangen, den sætter jeg på spulemuffen & herefter lægger jeg dunken ned på siden oppe på rælingen af båden så der bliver et naturligt fald for kølervæsken ned til spulemuffen, nu starter jeg motoren, jeg har i forvejen fundet en spand frem så jeg kan opsamle kølevæsken fra sladrestrålen så jeg ikke får kølervæske over hele grunden, vi skal jo huske at vi ikke må forurene jorden, hverken med olie eller kølervæske, det skal opsamles i beholdere & indleveres på genbrugsstationerne ellers kan man som regel komme af med det ved et autoværksted (mod betaling selvfølgelig, de skal jo betale miljøafgift af det når de skal af med det igen) Jeg lader motoren gå i tomgang i ca. 2 minutter med kølevæsken hvorefter jeg slukker motoren & rejser dunken med kølevæske op igen, nu kan man tage det kølervæske som er kommet i spanden & hælde tilbage på dunken.
Nu er jeg jo JYDE så hvorfor betale i dyre domme for et olieskift? Ved at gøre det selv kan der snildt spares op til ca. 2000 kr. eller mere, de kan så evt. bruges på fiskegrej i stedet for eller måske ligefrem til en Bornholm tur. Jeg er ikke uddannet mekaniker men opperationen er ikke mere besværlig end at skifte olie på en plæneklipper! Der er selvfølgelig det sikkerhedsmæssige aspekt at tage hensyn til, men jeg skifter også kun olie & gearolie + oliefilter selv, er det tandremmen der skal skiftes så bliver motoren sendt til en professionel bådmotor mekaniker, den slags ville jeg aldrig selv give mig i kast med. Men har du mod på selv at skifte olie, oliefilter & gearolie men ikke er helt sikker på om du tør at gå i gang med det, så er her en gennemgang af hvad jeg plejer at gøre & jeg har aldrig haft nogle motor problemer.

Motorolie skiftes på denne måde:
Først tages den øverste motorkappe af så man kan skrue proppen af til oliepåfyldningshullet (så løber den gamle olie hurtigere af), så skrues bundskruen af, den er som regel monteret ca. midt på motor benet, på min motor er der en lille afdæknings plade monteret med en skrue foran bundskruen, denne er konstrueret så den kan bruges som afløb for den gamle olie hvis man sætter den ind i det lille firkantede hul som den dækker for, når den gamle olie er løbet af, sættes der en ny tætningsring på bundskruen inden denne skrues i, oliefilteret skiftes hvis det er nødvendigt (se interval i instruktionsbogen for din motor), påfyld nu den i instruktionsbogen angivne mængde olie hvorefter motoren skal startes & lige gå i ca. ½ -1 minut (husk at montere proppen ved påfyldningshullet & isæt oliepinden hvis en sådan forefindes, ellers kan olien sprøjte ud over det hele, husk samtidigt at sætte spulemuffe på ved kølevandsindtaget & sæt haveslangen på med vandet løbende så motoren ikke bliver beskadiget) når motoren har gået den angivne tid tjekkes olieniveauet & der efterfyldes med olie hvis det er nødvendigt, pas på ikke at overfylde motoren da den i så fald kan blive beskadiget! Se billeder her.

Gearolie skiftes på denne måde:
Nederst på motor benet, omkring det sted hvor skruen/propelleren sidder, er gearhuset, der er en skrue i top & bund af gear huset, disse skruer afmonteres så den gamle olie kan løbe ud (Husk at sætte en bakke under motor benet så olien ikke løber ud på jorden) når alt olien er tømt af er man klar til at påfylde nyt olie, i modsætning til når man skifter motorolie skal bundskruen ikke sættes i da det er her den nye olie skal pumpes ind, når gearhuset er fuldt kommer olien ud af det øverste hul, grunden til at man fylder olien i fra bunden & opefter er at olien er temmelig tyk & der kan være fare for at man ikke får fyldt gearhuset ordentligt op da der kan blive nogle luftlommer imellem gearhjulene hvis man fylder i oppefra så man ikke har fået fyldt den rigtige mængde olie på, når gearhuset er fyldt sætter man først den nederste skrue i, hvis der løber lidt olie ud inden man får skruen sat i så kan man altid efterfylde det sidste olie i det øverste hul, gearhuset skal fyldes op til kanten af det øverste skruehul, til sidst sættes den øverste skrue i, husk at spænde skruerne ordentligt & tør overskydende olie af motor benet. Der kan være andre måder at fylde olie i gearhuset på men jeg har aldrig hørt eller læst om dem, tjek instruktionsbogen til din motor inden arbejdet påbegyndes. Se billeder her.


Synes godt om
på Facebook