Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Rønner havnen d. 8/6 - 2013
Fiskefeberen var så småt ved at melde sig igen efter at vi var på Bornholm så vi skulle finde på et eller andet fiske halløj inden det blev alt for slemt, vejrmeldingen gjorde at valget faldt på Rønnerhavnen ved Frederikshavn, vi ville helst have været i Hirtshals men det ville vejrguderne ikke tillade. Vi ankom omkring kl. 7 & fik båden søsat med hjælp fra Wendelboen som også lå i havnen, vi fik lidt morgenmad imens vi kiggede lidt skeptisk til vinden & vindretningen, det var i hvert fald ikke helt som DMI & fcoo.dk havde forudsagt, vinden var mere i nord & bølgerne derfor større hernede da de kan rulle forbi oppe ved Skagen, vi havde ellers sat snuden op efter at vi skulle op på nogle vrag som ligger på højde med Skagen spidsen, men den plan blev hurtigt forkastet så vi aftalte med Wendelboen at vi fulgte efter ham & hans gaster ud på nogle positioner syd for Hirsholmene. Første sted var Cement klodsen, her var lidt torsk men desværre manglede de lige at vokse sig store så vi gik videre ned til Freja, her stod en masse sej, men igen var de alt for små, vi gik tilbage mod Hirsholmene for at prøve at trække lidt blink efter bådene, men det var lige imod bølgerne & vi gik med snuden lige ind i dem flere gange, når så båden vippede op af vandet fik vi en ordentlig spand vand smidt over hardtoppen, gasten Amund fik i hvert fald vasket hår et par gange, gasterne kravlede derfor længere ned bag i båden for at få snuden hævet lidt op, vi opdagede at den ene lem til ankerbrønden stod åben, sikkert skyllet op af vandet, da jeg ville kravle ud for at lukke den opdagede jeg at ankerbrønden stod fuld af vand, der er ellers 2 drænhuller som vandet burde løbe ud af, men de var åbenbart stoppet, jeg fik dem renset med min fiskekniv & så gik alt igen meget bedre, vi kunne nu sejle direkte mod bølgerne uden at tage mere vand ind. Vi kom lige forbi Cement klodsen på vejen op mod Hirsholmene & gav fiskeriet en chance mere, vi fandt en lille stime torsk med lidt mere størrelse på ca. 30 - 50 meter vest for Cement klodsen, men denne position var desværre også mere grådig efter vores pirke & vi valgte til sidst at gå i havn på Hirsholmene for lige at gå en runde på øen. Det er ikke en havn man føler sig specielt velkommen i, broen er for det første kun 15 - 20 meter lang & så er den 2½ - 3 meter høj, så det er svært at komme i land fra en lille trollingbåd, men det lykkedes dog uden at falde i vandet eller komme til skade på anden vis. Vi gik en runde på de klippede stier & var også en tur oppe i Fyrtårnet, men ellers er der nu ikke så meget at se på øen, så efter 1½ time bestemte vi os for at smutte igen. Vi sejelde ned til Cement klodsen endnu en gang for at se om der skete noget mere, men stadigvæk kun mindre torsk så vi sejlede ned til Herkules som ligger syd for Freja, her var kun små sej som der også var på Freja, til sidst bestemte vi os for at sejle i havn & tage båden op. Vi kørte hjem & fik pakket alt ud af båden & vasket & skyllet båden & grejet, vi fik 5 torsk med hjem i alt så det var ikke nogen super tur, men vi har nu hygget os alligevel. Vi siger tak for en hyggelig dag sammen med Wendelboen.
Vive Begynder Træf d. 28-29/6 2013.
Jeg havde gået i nogle dage & kigget på vejret inde på DMI Byvejr (tillad mig lige at komme med en lille bøvs i forbindelse med deres seneste opdatering af byvejr. Nu bruger jeg tit byvejr til at give mig et overblik over hvordan vejret måske vil se ud næste weekend hvis jeg går med planer om at jeg vil ud at fiske, efterhånden som man så nærmer sig weekenden & det bliver muligt at bruge sejlervejr eller farvandsudsigten, så bruger jeg selvfølgeligt dem, byvejr er kun til grovplanlægning. Er det kun mig der syntes at det er noget skod de har fået lavet på byvejr? Jeg syntes at det er blevet langsom & mere besværligt, nu skal man zoome for at finde de forskellige byer, jeg er godt klar over at man kan gemme en by som favorit, men man kan så kun gemme én & byvejr vil starte med den by som står som favorit hver gang man går derind, indtil man ændrer favoritten, det er måske ok når det gælder et arrangement som det her, man kan jo altid gemme en ny by som favorit når man ikke har brug for at se hvordan vejret bliver i hadsund (som er den by jeg har kigget på i dette tilfælde) men vil man se vejret i Grenå, Frederikshavn, Hirtshals, Hanstholm & Thyborøn, så kan men ikke gemme alle byerne som favorit men kun se en by af gangen, hver gang man så har set en by & bakker ud af oversigten tilbage til kortet, så skal man zoome igen for at komme tæt nok på til at se næste by, det er krafteddermame bare for langsomt, skal man ændre noget & det gælder sq for alt her i verden, så skal man sq da lave det nemmere, bedre & mere bruger venligt, giv mig da i det mindste valget imellem det gamle & det nye, så skal jeg nok selv finde ud af resten. BØVS SLUT tilbage til Vive) vejret så ikke alt for godt ud & jeg var i syv sind over om jeg skulle tage afsted eller ej, valget blev at vi tog afsted & det blev endeligt vedtaget fredag morgen. Jeg hentede gasten i Viborg & vi kørte ned for at hente en pizza i Viborg midtby inden turen gik op efter båden, på turen snakkede vi om at vi egentligt lige så godt kunne lade den stå hjemme for vi fanger jo aldrig noget i Mariager fjord alligevel, hvorfor så slæbe den med bare for at svine den til & have arbejdet med at vaske den når vi kom hjem, enden på visen blev dog at vi tog båden & 6 stænger med. Vi ankom til Vive havn lidt i 21 & hilste på alle de andre, snakken gik & ved 22 tiden trak vi alle indenfor i klubhuset, her fortsatte snakken & folk fik lidt til at smøre stemmebåndene med, som tiden gik faldt der nogen fra som gik i bådene for at sove så de var klar til rundstykkerne kl. 7.30. ved 4 tiden om morgenen var der kun Troels fra Frk. Yde, Gert & mig selv tilbage, Frk. Yde spurgte om vi ville med ud at fiske, vi skulle jo ikke gå glip at morgentrækket, jeg svarede at jeg var frisk på alt, Gert var noget mere tilbage holdende, han var træt & ville hellere i seng & sove, men vi fik ham overtalt & hoppede med i Troels's båd, så kunne vi også lige se hvordan en profesionel fjordguru ud i ørredfiskeriet fiskede, vi sejlede helt ind til Hobro & satte grejet, Gert hjalp med at sætte grej & så gik han ellers til køjs, Troels fik sig også lige en Powernap ved rorpinden imens vi sejlede skråt over bredningen tæt ved Hobro by, han sov vel ca, 5-10 min. & så vækkede jeg ham for at han kunne dreje båden så vi ikke pløjede ind i en af sejlrende afmærkningerne, efter den korte powernap så var han klar & klarede sig fint indtil ved 17:30 tiden. Fiskeriet gik faktisk over alle vores forventninger (Gerts & mine) vi fik en fjordørred tidligt om morgenen, kl. var ikke mere end ca. 6, ved 7 - 8 tide fik vi en mere, begge var på 42 - 43 cm. & rigtigt fine, nu havde vi ikke behøvedes at fange mere for mit vedkommende, jeg var ovenud lykkelig, men ved 9 tiden havde vi endnu et hug, den var så desværre svømmet over i en af de andre sideplanere & inden vi fik set noget om størrelse så sprang linen. Ved 10 tiden begyndte vi så småt at trække mod Vive & på et tidspunkt kom der en knold som Troels mente godt kunne give en fisk eller 2, vi var ikke mere end lige inde på knolden, så blev der rykket line af det ene hjul, det viste sig at være en fin ørred på 47 cm. Troels drejede rundt & vi kørte over samme knold et par gange mere for at se om der var flere, men intet skete, da vi var ved at være oppe ved Mariager by ville Troels lige gå ud med et par tomme dåser, han havde Vive vandre hatten på & da der efterhånden var kommet en del vind, ja så blæste hatten desværre af, han drejede hurtigt båden for at komme tilbage til hatten, men den var lavet af filt & sugede hurtigt vand, vi kunne desværre ikke finde den & vi var derfor nødt til at finde på et alternativ, Troels havde helt vildt dårlig samvittighed over at have mistet vandre hatten, så han ville se om han kunne finde et alternativ, hvad han fandt kan jeg desværre ikke skrive her da den ikke er blevet delt ud endnu, men så snart det sker, så skal jeg nok skrive lidt mere om det. Vi gik i havn i Vive ved 13 tiden, jeg havde det ikke godt i min mave & ville egentligt gerne havde været hjemme men da hver ørred vi fangede i løbet af dagen skulle fejres med små Svenske snapser mente jeg at det ville være en rigtig god ide at vente til hen på aftenen med at tage hjem, jeg ville sq ikke miste mit kørekort på at køre hjem før jeg var helt sikker på at det var lovligt. Vi takkede af ved 19 tiden om aftenen & var hjemme kl. 21.20, da havde vi fået smidt båden af & tømt bilen for grej, det skulle jo ikke skylles da vi ikke havde haft det pakket ud af bilen, så vi kunne lige så godt have deltaget uden båd. Vi vil gerne takke Troels for en hyggelig dag på vandet & ellers sige tak til alle de andre deltagere & arrangører for et rigtig lækkert døgn i Vive. Behøver jeg at skrive at jeg sov dejligt efter et hurtigt bad da jeg kom hjem.
Rønnerhavnen d. 20/7 - 2013.
Jeg havde aftalt med nogle arbejds kammerater at vi skulle på pilketur, efter at have tjekket vejret faldt valget på Rønnerhavnen da bølgerne ikke skulle overskride 0,5 M. Jeg fik hentet gasterne, grej & båd og så kørte vi ellers nordpå, vi ankom til Rønnerhavnen lidt over 5 om morgenen, vi fik pakket alt grejet i båden & fik den søsat, vi smuttede ud af havnen & satte direkte kurs mod Hertas flak, 45 min. senere var vi på flakket, pilke stængerne blev rigget til & vi fik fisk med det samme vi sendte pirkene ned til bunden, fine torsk på ca. 5 kg. efter det første træk døde fangsterne af torsk ud, vi fangede kun ind i mellem en der kom i boksen, men sej & makrel fangede vi så rigeligt af, men altsammen noget småt som blev genudsat, vi sejlede efter nogle timers tid ud på vraget "Niemen", vi drev kun med ca. 0,5 - 0,7 kn. så vi havde god tid til at fiske på vraget, vi begyndte igen at fange lidt til boksen, alt under 2 kg. blev genudsat. Vi fangede nogle pæne sej, torsk & en enkelt lange & endte op med 30 fisk i boksen, men havde i hvert fald over 200 fisk oppe at vende. Jeg var mere optaget af fiskeriet end i at få taget nogle film & billeder, men inden vi begyndte at rense fiskene fik jeg da lige taget mig sammen til at tage et billede af den ene gast & køleboksen, se billedet herunder i stort format ved at klikke på det.
Vive d 14/10 - 2013.
Fiskemæssigt er det ved at være et godt stykke tid siden at der er sket noget, mest pga. at jeg ville have skiftet hjullejer på bådtraileren, det tog mig et godt stykke tid at finde ud af hvilken type lejer jeg skulle bruge, ved samme lejlighed blev der skiftet bremseklodser, men nu var traileren endelig fikset & klar til nye eventyr. 3 dage før jeg skulle rejse til Rhodos på en uges ferie i uge 40 kom jeg til at kigge på bilbasen.dk, her var der lige oprettet en ny annonce på en VW Touareg 3,0 Tdi som havde gået 162.000 km. prisen var 150.000 kr. denne bil kom jeg så til at købe, uden at jeg havde set den & prøvekørt den fordi den stod på Sjælland, lige i øjeblikket arbejder jeg weekend tur på Grundfos & kunne derfor ikke få tid til at tage til Sjælland for at teste bilen inden jeg købte den & vi skulle rejse til Rhodos mandag ved middagstid, så her havde jeg heller ikke tid, jeg tog chancen & bad banken om at overføre pengene til forhandleren på Sjælland, han skulle have 1.500 kr. for at sende bilen med en autotransport her til midtjylland, bilen ankom imens jeg var ude at rejse & jeg modtog nogle billeder på mms fra min svoger, den så sq fin nok ud & efter svogerens udsagn så kørte den super, han kunne ikke finde nogen fejl på bilen, så jeg havde været heldig med handlen, efter at jeg kom hjem fra ferie fik vi skiftet alt olie på bilen, 10 l. motorolie, 6½ l. gearolie, ½ l. olie til for differentialet, 2 l. olie til center differentialet & ½ l. olie til bag differentialet, der kom desuden 2 l. kølervæske & 3 l. sprinkler væske på, men så var den også 100% i orden. Efter at jeg havde kørt rundt i bilen i en lille uges tid mente vi at nu var det blevet tid til at prøve at få båden spændt efter den & så ellers se om den magtede opgaven, det gjorde den, man kunne slet ikke mærke at båden var spændt efter bilen, i den gamle golf kunne man mærke hvert eneste lille ryk bådtraileren lavede, man kunne næsten blive søsyg af disse ryk, i Touaregen var der intet at mærke overhovedet. Vi fik søsat båden i Vive havn efter at vi havde betalt for brug af slæbestedet, vi riggede stængerne til, vi havde medbragt 6 stk. til sideplaner fiskeriet som vi havde planlagt skulle forregå inde ved Hobro, vi sejlede ud ved 10 tiden & drønede næsten helt ind til Hobro hvor vi satte stængerne, vi havde monteret 4 stænger med Bomber TWP woblere & 2 stænger med Møra-silda, vi sejlede rundt til kl. var 15:00 & hev så grejet, vi havde haft grejet oppe ind i mellem for at se om der var skidt på krogene, men det var ikke så slemt i dag så vi tjekkede dem ikke alt for tit, men vi fangede intet på turen, efter at grejet var hevet sejlede vi fuld gas tilbage til Vive & fik båden på traileren, bilen trak traileren op som at den ikke kunne mærke at der var noget efter den, jeg satte den i D & slap bremsepedalen & så kørte bilen lige så stille op næste af sig selv, den skulle have lidt gas, men ikke meget. Da båden var oppe fik vi pakket alt grejet, Touaregen er jo en gulplade bil & der er plads til alt vores grej bag i den hvilket er super dejligt, så skal det ikke ligge oppe i båden & skramle rundt. Turen hjem gik som en leg & vi fik sat grejet ind på sin plads, båden blev hægtet af, fik sin kaleche på & er nu klar til næste tur.
Synes godt om
på Facebook