Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Hirsholmen cup d. 13 - 14 / 8 - 2011.
Jeg samlede gasten op i Viborg kl. 3 natten til Lørdag, vi hentede båden & det grej vi mente vi fik brug for & kørte så mod Frederikshavn ved 5 tiden, turen derop gik ok med et enkelt smøgstop & optanknings stop undervejs, vi ankom til Rønnerhavnen lidt i 7 & fik søsat båden. Der var en fin THERMOS termokande sponsoreret af Fiskekortet.dk med kaffe & klubben gav rundstykker til morgenmad, efter rundstykkerne var der info/skipper møde, dette var den første fiskekonkurrence som vi har været med i så vi var lidt spændt på det hele, men vi havde jo overværet afviklingen af samme stævne sidste år så vi vidste lidt om hvordan det hele virkede. Jeg er absolut ikke konkurrence menneske af natur så derfor har vi ikke deltaget før i fiskekonkurrencer, men denne gang var lidt anderledes, vi ville gerne deltage i spisningen lørdag aften samt støtte klubben så derfor havde jeg på egne & gastens vegne bestemt at vi skulle tilmeldes konkurrencen i år, jeg følte det lidt som om at vi nassede på klubben sidste år da vi opholdt os i Rønnerhavnen uden at vi skulle betale noget for det eftersom vi ikke deltog i selve konkurrencen, den følelse brød jeg mig ikke om at gå rundt med så nu skulle vi altså deltage. Vi fik vores startnummer & gik ned til båden & fik rigget grejet til, 3 pirkestænger & 2 stænger til Makrel, mange af de andre deltagere var allerede på vej ud af havnen, men vi gav os god tid. Vi sejlede ud af havnen ca. 8:45 & tøffede stille & roligt ud forbi Hirsholmene, der var en del buler på vandet & det blev ikke mindre af at vi kom udenfor Hirsholmene, men vi ville ud på et vrag ved navn Svenskeren, vi havde fisket på vraget sidste år & der var et ok fiskeri, det tog os ca. 30 minutter at nå derud & her stødte vi på Phønix som lå & plaskede rundt i forsøget på at finde vraget, de havde ikke heldet med sig, jeg var sikker på at jeg nok skulle finde det hvis det var der da jeg havde sidescanneren så vi startede med at søge & søge & søge, ikke om vi kunne finde det, vi er senere blevet enige om at det har været en forkert "Svensker" vi var på & at den ikke eksisterede. Vi aftalte med Phønix at de skule følge efter os ud på Hertas Flak & så dampede vi ellers de 5½ sømil nordøst over med Phønix efter os, vel ankommet til Flakket snakkede vi lige med Skipper Morten på Phønix & fortalte at der var en del fisk herude på stort set hele Flakket, Phønix sejlede lidt væk da de drev lidt hurtigere end os så vi ikke kom til at støde i hinanden & vi begyndte at fiske, Pirkene havde ikke mere end lige rørt bunden før vi havde fisk på, op kom et par mindre Torsk, af krogene & i boksen med dem & ned med pirken igen, denne gang nåede jeg at løfte stangen 1 gang & der var fast fisk igen & der blev trukket godt i linen, pludselig var der mindre modstand end før & da jeg fik fisken op var der da også kun et halvt sprutteforfang tilbage, pirken & den nederste blæksprutte var væk, om det har været 2 rimeligt store Torsk eller en rigtig stor Torsk der har været på ved jeg ikke & får det aldrig at vide, men ærgeligt var det, vi sejlede tilbage til punktet efter at jeg havde fået en ny pirk sat på resten af mit forfang, men vi fik ikke andet end småtorsk resten af tiden på Flakket, Phønex spurgte om vi ville med ud på et vrag der lå 3 sømil længere mod øst, vi tjekkede lige benzinbeholdningen & sagde jeps, i viser bare vej, efter kort tid ankom vi til Nieman som vraget hed, her var der ikke det helt store at lodde så vi opholdt os ikke lang tid her, vi smuttede viddere sammen med Phønix nord på til vraget SS Carola, her fik vi nogle rigtig pæne Makreller & enkelte torsk, alle Torsk under 2 kg. blev genudsat, vi endte op med 4 Torsk med en renset vægt på omkring 2,5 kg. hver samt 8 Makrel med største på 550 g. renset, ved 14 tiden takkede vi Phønix for en fin dag & begav os mod havnen, vi var nede på under 1/4 tank benzin på første 25 L. tank, vi ville prøve den nordlige del af Flakket på vej indad men vi fandt intet på loddet, vi tjekkede desuden nogle enkelte vrag som vi kom forbi på vejen ind men de var for det meste uden fisk eller med fisk i små størrelser, midt på flakket begyndte motoren at hakke noget i det så gassen blev taget af & vi skiftede til tank nr. 2 & sejlede den lige vej i havn uden at fiske mere, fra Flakket & til Rønnerhavnen brugte vi 1/4 tank, vi havde nu tilbagelagt ca. 50 sømil. Vi fik afleveret vores startnummer & vores fisk blev indvejet. Der blev tændt op i 2 store grille & klubben havde skaffet kød som vi så selv skulle grille, kødet bestod af 1 stor lækker oksebøf af oksefillet, 1 stor frankfurt & enten 1 marineret kottelet eller et kyllingespyd efter eget valg samt salat, pasta & flere varianter af brød, derefter var der dømt klubhygge i det store telt som klubben havde fået sat op, vi hyggede os & efterhånden som det sank i beholdningen af klubvin begyndte folk så småt at falde fra & gå til køjs i bådene, vi fik os nogle Blå Gajoler & lidt andet & ved midnat var vi de sidste der forlod teltet. Vi havde sat kalechen på båden tidligere på aftenen så vi var sikre på at der var tørt & dejligt i båden når vi skulle sove, vi fik vores soveunderlag rullet ud & kravlede i soveposerne, vi snakkede 5 minutter om dagens oplevelser & lagde os så til at sove, jeg havde ikke sovet i 1½ døgn så jeg gik ud som et lys & vågnede først kl. 7:30 Søndag morgen, vi fik lidt kaffe & rundstyker til morgenmad, vi bestemte os for at prøve & se om vi ikke kunne fat i en Hornfisk i dag så vi havde en art mere at indveje, til det formål havde vi brug for nogle blink & de var alle sammen derhjemme så vi købte nogen af Claus "Houdini" i hans bod i teltet & så gik vi ellers på jagt efter Hornfisk, vi trollede med 4 stænger mellem Rønnerhavnen & Hirsholmene hele dagen, det eneste vi fangede var Makrel, så vi havde ikke noget at indveje på denne dag, der var ikke nogen af Makrellerne der var større end den vi havde indvejet i går. Vi fangede 9 makrel som var store nok til at hjembringe. Det har været en rigtig hyggelig weekend i Rønnerhavnen & vi deltager helt sikkert igen & sikkert også i andre af klubbens konkurrencer. Kl. 22 søndag aften var vi færdige med at rengøre grej & båd & alt var fint & klar til næste tur, lækkert.
Hirtshals d. 3/9 - 2011.
Vi havde aftalt at vi skulle med til JSK klubturen til Hirtshals gasten & jeg, men 2 uger før turen brækker gasten så lårbenet & får indoppereret skinner, skruer & en masse andet skidt for at holde knoglen sammen, så han var ude af billedet, jeg snakkede derfor med en kollega fra Grundfos & vi aftalte at han & hans bror skulle med om Lørdagen, turen var planlagt til at vare i 2 dage men som vejret blev så skar jeg turen ned til 1 dag i stedet for. Da jeg tog hjem fra arbejde fredag aften ved 22 tiden fik jeg konen læsset af derhjemme & så skulle jeg have hentet & pakket båden, ved 2 tiden var jeg klar til afgang mod Hirtshals hvor jeg ankom kl. 3:54, jeg prøvede på at få et par timers søvn i bilen men kunne ikke falde i søvn så ved 5:30 tiden kravlede jeg ud af soveposen & fik lidt at spise imens jeg ventede på at der skulle begynde at blive lidt liv på havnen, flere af de andre deltagere var ankommet om Fredagen men de lå & sov i deres både. Mine gaster skulle ankomme ved 7 tiden & de kom på slaget, vi fik handlet lidt sprutteforfang & poletter til slæbestedet & søsatte så båden, jeg havde aftalt med Team Phønix at vi skulle følges ad men som vejret var kunne jeg godt se at vi kom ikke langt ud i dag så den plan blev skrottet da jeg ved at de gerne vil ud & have fat i nogle lidt større fisk, vi sejlede ud af havnen for at se om vi kunne finde lidt Torsk på et vrag som jeg faldt over sidste år ved et tilfælde, på vej derud meddelte broderen til min kollega at han ikke havde det særlig godt, han plejede ikke at døje med søsyge men han var bange for at idag ikke var helt som det plejede at være, efter den mælding blev han slemt stille & vi hørte ikke meget til ham resten af dagen, vi ankom til vraget & fik en enkelt Torsk i første drev, men den var ikke særligt stor så den røg retur, de næste drev gav intet så vi sejlede videre til en position lidt længere ude, da vi kom ud til den tog vi et par prøvedrev men uden fangst, pludseligt forfodrede broderen men det hjalp heller ikke på fiskeriet så vi bestemte os for at søge ind mod land, bølgerne var nu omkring 1 meter høje & løb modsat af døningerne som også var på ca. 1 meter, vi sejlede indad med 5 - 6 knob & flere gange gik vi lige ind i en bølge som så skyllede ind over hardtoppen, vi bestemte os for at forsøge at sejle lidt hurtigere for at se om vi ikke kunne undgå dette & satte derfor farten op til 10 - 11 knob & det hjalp meget, vi fik kun lidt skumsprøjt ind en gang i mellem. Inde foran havnen prøvede vi så at se om vi kunne finde lidt Makrel & det lykkedes, vi dørgede med Makrel forfang & små kaste pirke & det gav da lidt Makrel ind i mellem men desværre ikke nogen store, alle sammen var for små & blev sat ud igen, ved 1 tiden meddelte gast nummer 2 at han også var ved at få det lidt skidt, vi bestemte os for at tage en sidste runde & så hive grejet & gå i havn, da vi skulle til at hive grejet huggede 2 store Hornfisk som så blev hjemtaget som det eneste efter ca 6 - 7 timers fiskeri. Jeg bestemte mig for at tage båden op eftersom vejrudsigten for Søndag ikke så ud til at blive bedre end i dag. Køreturen hjem var hård, meget hård, jeg havde ikke sovet i ca. 30 timer & det kunne efterhånden godt mærkes, jeg købte en stor kop trucker kaffe på en tankstation på motorvejen, det smagte ad H...... til men jeg holdt mig vågen hele vejen hjem, om det var Koffeinen eller smagen skal jeg ikke kunne udtale mig om. Dette har helt sikkert været en stor nedtur, det kan kun blive bedre næste gang.
Synes godt om
på Facebook