Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Påsketræf info.
Dag 1.
Der er indvejet ca. 40 laks, et team kom med 3 over 11 kg. & 1 på 9,94 kg. ganske godt gået. Baghaven indvejede også en laks på godt 11 kg. Der bliver stadigvæk fanget fisk over alt rundt om øen & vejret ser fremragende ud for de kommende dage så der skal nok komme mange laks på vægten endnu, Dagens største vejede 13,5 kg.

Dag 2.
Der er i dag indvejet laks op til 15,06 kg, så vidt jeg kan se er der indvejet 117 laks, de 14 af dem var over 10 kg. Team Bifrost's nye gast "Pudseren" fik i dag en laks på 9,72 kg. Stort tillykke til Pudseren herfra. I morgen har jeg planlagt at vi skal en tur til Christiansø, vi troller derover & hjem igen, vi håber selvfølgelig at der sker lidt på turen, vi deltager ikke selv i Påsketræffet men derfor kan vi jo godt fiske lidt.
R.I.P
Der er en svensk trollingbåd der er gået ned i Hanöbugten, der er indtil nu fundet 2 druknede personer & 1 savnes stadigvæk, det vides ikke helt med sikkerhed hvad der er sket men de har indstillet eftersøgningen da det ikke forventes at den 3 person stadigvæk er i live, utroligt trist at en trollingtur skulle ende på den måde, vi føler med deres efterladte.
R.I.P

Dag 3.
Team Baghaven fik en fin laks på 8,62 kg. & Bifrost fik en på 10,72 kg. Stort tillykke fra Team"SILLE". Der er i dag indvejet 130 laks til Påsketræffet her på Sannes Familie Camping, der var rigtig mange over 10 kg. i dag, jeg har ikke det precise tal, dagent største var på 14,22 kg. Fiskeriet bliver bare bedre & bedre, bare østersøen ikke bliver tømt før TrollingMaster løber af stabelen. Vi var selv en tur ude på Christiansø, det var meningen at der skulle trolles over til øen, men fruen blev søsyg & valgte at forfodre ved Cilles hul så vi hev grejet & sejlede med 10 knob over til øen, vi havde en dejlig dag med fint vejr & på hjemvejen satte jeg grejet igen helt inde ved Bornholm, på kun 175 fod vand, 6 stænger med sideplaner blev sat & så tøffede vi stille & roligt med bølgerne ned mod Listed, vi havde et enkelt hug som valgte at stå af efter bare 1 minut, grejet har kun været i brug i ca. 1 time i dag, så et enkelt hug er da meget fint. Ang. den svenske trollingbåd, så ser det ud til at de er blevet sejlet ned after de opdateringer jeg har, der er kun fundet små & få vragrester fra båden & den savnede trollingfisker er ikke fundet endnu.

Dag 4.
Der er i dag indvejet ca. 150 laks, der var igen mange over 10 kg, på et tidspunkt var der 10 - 12 meter kø for at få indvejet, det er da helt utroligt som der bliver ved med at blive fanget laks rundt om øen, men det vildeste fiskeri er nede på bakkerne, der er flere både der kommer ind med 10 laks eller mere.

Dag 5.
I dag er der indvejet en laks på 16,82 kg. den er fanget af "Pudseren" som er gast ombord på det gode skib Bifrost fra JSK, det er hans 3. laks, han startede med en på knap 5 kg, 2 dage senere fangede han en på knap 10 kg. han har hele tiden holdt på at Onsdag så slog de til med en af de rigtig store & han fik ret. Et kæmpe tillykke til Team Bifrost fra Team "SILLE", jeg håber at den holder 1. pladsen ugen ud, det kunne være stort. Der er desuden "kun" indvejet omkring 100 laks i dag, det er så den dag der er indvejet det laveste antal laks under Påsketræffet indtil videre.

Dag 6.
Så er der igen indvejet i omegnen af 150 laks, et team har indvejet 19 & et andet 16 stk. efter hvad jeg har fået at vide, det er stadigvæk nede på bakkerne det sneer, i går hørte vi at laksene sent på eftermiddagen hoppede rundt over det hele dernede, men bide ville de ikke, det ville de så til gengæld i dag. Jeg har selv været ude med "SILLE" i dag, jeg sejlede ud sammen med Team Bifrost fra Melsted havn, vi havde i nogle dage snakket om at det kunne være lækkert at tage en tur nordpå langs kysten, op forbi Kunstmuseet, Melsted havn er lidt tricky at sejle ud af men det gik fint, jeg var dog lidt nervøs for om der skulle komme hakker i skruen & ville egentligt have sat båden i, i Listed som jeg kender så godt, men Morten punkede mig til at tage med & så kunne jeg jo ikke så godt sige nej, Baghaven tog til Listed & satte i da de havde samme problem som mig, vi er trykhedsnarkomaner, vi ventede på at de dukkede op oppe ved Melsted & så satte vi ellers grej & tog på tur. Vejret var helt fantastisk her til morgen som det også kan ses på billederne, vandet var fladt som et strygebrædt & solen skinnede fra en klar himmel, på et tidspunkt syntes jeg at det så ud som om der skete et eller andet ombord på Baghaven & ganske rigtigt, de havde lige landet en flot havørred på godt 70 cm. & omkring 3,3 kg. da vi havde rundet Helligdomsklipperne bestemte vi os for at sejle ud på dybere vand for at se om der skulle være nogen laks, ved 14 tiden fik jeg et godt udløb på den 2. yderste sideplaner, den tog ca. 100 fod line inden den bestemte sig for at følge efter båden, jeg var alene i båden så jeg fik travlt, jeg havde 9 stænger ude & de 7 skulle nu hives ind for at jeg kunne fighte fisken, den yderste sideplaner i den side den havde hugget turde jeg ikke tage ind da der var fare for at den kunne gå i kludder med den med fisken, godt træt i skuldre & arme begyndte fighten, den fik forbavsende hurtigt ende, måske p.g.a. at den havde hængt efter båden i den tid det tog mig at rydde grejet, det var en laks på 75 cm. 3,2 kg, min første laks landet helt alene uden hjælp, jeg var stolt som en pave trods det at den ikke var voldsom stor. Tak for turen til Team Bifrost & Baghaven, det var super hyggeligt.

Dag 7.
Der er i dag indvejet ca. 130 laks, dagens største var på 12,5 kg. så Team Bifrost er stadigvæk i spidsen med største laks, største havørred var indtil i går på 4,9 men der går rygter om at der er fanget en på omkring 7 kg, men jeg ved ikke om den er indvejet. Gnom som sejler i "Fru Madsen" fører konkurrancen på point, Team NO-Luck er på en 3. plads, de havde i går indvejet 38 laks samlet under træffet, i dag har de indvejet 9 laks hvis jeg ikke husker helt forkert, alle disse tal begynder at løbe rundt i mit hoved, så jeg kan efterhånden ikke skelne det hele fra hinanden.

Dag 8.
Team Bifrost løb med præmien for største laks & fik et Garmin 4010 instrument med ekkolodsmodul, kanon godt gået må man sige da de faktisk bare har hyggefisket hele ugen. Der er totalt set fanget over 700 meter laks, samlet vægt beløber sig til godt & vel 4.800 kg. der er i gennemsnit landet 68 kg. laks pr. båd, det har været et af de bedste år træffet har kørt & næste år er der 20 års jubilæum. Jeg har ikke alle tallene endnu men regner med at få dem snart, så kommer der lige en helt præcis status med navnene på alle vinderne af de forskellige kattegorier.
Til Side 3
Klik her
Til side 4
Klik her.
Synes godt om
på Facebook