Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Onsdag d. 30/4.
Jeg kontaktede Gert tidligt på morgenen for at høre om han ville med en tur på Hald-sø efter sø-ørreder, han sagde ja & vi aftalte at mødes nede ved båden ca. kl. 9:30. Vi fik alt grejet slæbt ned til båden & var klar til afgang ved 10 tiden, Gert roede båden & jeg riggede grejet til, vi satte 2 stænger med skaller monteret på Hald-sø riggen, den ene med 10g. bly & den anden med 15g. Vi sejlede en tur rundt i nordenden af søen, men der skete intet, vi havde skyfrit vejr med en vind mellem 4 - 6 m/sek. det burde være optimale forhold da skallerne bliver meget synlige i det klare vand, men ørrederne var ligeglade, vi fortsatte ned til Dollerup enden af søen uden at noget skete. Der holdt en Falck bil inde ved de sydlige bådpladser & vi kunne se at der var nogle dykkere der plaskede rundt inde på det lave vand ved bredden, vi gik i land for at høre hvad de lavede, det viste sig at de var ved at træne nogle nye rednings dykkere op, vi fik lige tisset af & strukket ben inden vi sejlede ud på søen igen. Vi kunne se at der var en del fisk der ringede (lige var oppe & kysse vandoverfladen) jeg spurgte Gert om vi ikke lige skulle prøve at kaste lidt med en spinner eller et blink, det mente han kunne være en god ide, så jeg tog den medbragte 7 fods spindestang & monterede en Mepps spinner str. 2 med blank spinneblad & røde prikker, en klassiker som har taget mange ørreder igennem tiden, dog mest i put & take, men kan den fange regnbue ørreder, så kan den også fange sø-ørreder, efter kun små 10 kast var der en lille ørred der huggede, den blev skånsomt håndlandet, afkroget & genudsat så den kunne vokse sig større, vi skiftede til en anden plads da vi ikke mærkede flere hug, efter kun 3 - 4 kast var der et godt hug, jeg kunne mærke fisken inden den huggede, spinnerbladet stoppede med at spinne rundt et par gange inden fisken huggede rigtigt & blev hængende på spinnerens kroge, den havde en rimeligt god størrelse men vi valgte at genudsætte den da vi pludselig kunne høre at der var en lille kilde som løb ud i søen nogle få meter fra hvor fisken huggede & der derfor er et fredningsbælte som dækkede området hvor fisken blev fanget. Vi flyttede til en del af søen hvor der ikke var fredningsbælte, her fiskede vi lidt videre med spinneren men uden at noget skete så til sidst satte vi vores 2 stænger ud med nye skaller monteret, vi roede hele vejen retur til Krobugten uden et eneste hug, til sidst hev vi grejet ind & sejlede ind til bådpladsen, vi fik grejet rigget af & pakkede bilen. Vi havde ingen fisk med hjem men havde trods alt haft en kanon dag.
Synes godt om
på Facebook