Synes godt om
på Facebook
Her er en beskrivelse af vores grej, både det grej vi har haft & det vi efterfølgende har anskaffet, enten som erstatning for det gamle eller noget vi bare syntes at vi ikke kunne leve uden, vi skifter jo lidt ud i grejet hele tiden så der kan måske godt gå et stykke tid inden der kommer en bedømmelse af de nye ting, men jeg vil gøre hvad jeg kan for at holde grejsiderne opdateret.
Brug knapperne herunder for at gå til de forskellige sider om grejet.
Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Autopilot/Kortplotter.
Jeg har i starten af 2015 opgraderet mit styretøj & autopilot, før havde jeg Teleflex styring & en Raymarine ST6002 autopilot med Octopusdrev som passede til Teleflexstyretøjet, det fungerede egentligt ok & havde kun problemer med at holde kurs når vi bevægede os 2 mand rundt i båden under grejsætning, eller hvis der var forholdsvis kraftig vind lige ind i snuden af båden, det kunne den ikke lide & havde derfor problemer med at korrigere hurtigt nok, så den gik tit i alarm, den skulle nok med tiden få rettet båden ind på den rigtige kurs igen, men det tog sin tid.
Nu har jeg så opgraderet til Hydraulisk styring & en ny Raymarine Evo 100 Autopilot, jeg kontaktede Navisco.dk for at få et komplet tilbud på et samlet sæt inklusiv montage, Lars fra Navisco skrev hurtigt tilbage med et rigtig godt tilbud, han havde et tilbud på en Evo 100 autopilot, inklusiv et Raymarine A68 instrument & fjernbetjening, jeg valgte at tilkøbe en P70R styreenhed som passede i hullet fra den gamle ST6002 styreenhed, jeg valgte en Mavimare GF150RT Hydraulisk styring da den har fast slangeføring, det vil sige at slangerne ikke flytter sig når man drejer motoren, sagt på en anden måde, stemplet som flytter motoren er det eneste der bevæger sig, cylinderen sidder fast på motoren & bevæger sig ikke, det har den fordel at slagerne ikke bliver slidt. Samtidigt skulle jeg have en pris på montage af mit Warrior C 3500 XT el-spil, Lars fandt en fornuftig pris & båden blev afleveret ved deres værksted i Randers, de skulle bruge ca. 2 dage på forberedelse & montage. Inden aflevering af båden blev det aftalt at vi skulle en time på fjorden efter montage, her skulle den nye Autopilot sejles ind & jeg ville så få en gennemgang af de forskellige funktioner, dagen kom & jeg mødte op i Randers, de havde virkelig gjort et fint stykke arbejde, alt var monteret som aftalt & vi fik båden hægtet på bilen & kørte til Randers, båden blev søsat & bilen parkeret, vi gjorde klar til den første sejltur men jeg havde ikke lige haft tid til at lade batteriet op efter vinteren så motoren ville ikke starte, jeg fik hurtigst muligt købt nogle startkabler på en tankstation et par km. fra slæbestedet, vi havde et ekstra batteri med som vi skulle bruge til el-spillet når båden skulle op igen, dette batteri brugte vi til at starte motoren, Lars fik hurtigt indsejlet Kompasset til Autopiloten & klarede opsætningen uden problemer, jeg fik en gennemgang af alle funktionerne & Lars var en dygtig læremester. Den nye Autopilot kan sejle forskellige mønstre, spiral, sigsag, kløverblad & en del andre. El-spillet & det elektriske til spillet er også klar, der er ikke monteret nogen batterikasse på traileren, jeg syntes ikke der er plads til det nogen steder & ville gerne slippe for den ekstra vægt, jeg har valgt en anden løsning, i min Touareg er der luftundervogn, derfor er der monteret et ekstra batteri i reservehjulsbrønden i bagagerummet, alt det elektriske til spillet har jeg monteret i samme brønd, herfra går der et strømkabel som har et stik i enden, dette stik skal bare sættes i et tilsvarende stik på el-spillet, der er både et Joystik & en fjernbetjening monteret sammen med elektronikken, så alt efter hvad man vil bruge, så trykker man bare på en knap på fjernbetjeningen eller vipper en kontakt på Joystikket & båden bliver søsat eller hevet op på traileren. I skrivende stund har jeg ikke haft mulighed for at komme ud & lege mere med sagerne, men jeg skal nok få skrevet mere om det hele når jeg bliver mere dus med det.