Team"SILLE" - Grejet side 2
Medlem af
JYSK  SMÅBÅDSFISKEKLUB
Humminbird 997c SI Combo.
Kortplotter & ekkolod med side scanner (sideimaging).

Kortplotterdelen kører på et Navionics platinum kort med Google overlay, hvilket vil sige at der er billeder fra Google earth langt over den del af land som er nærmest havet & ca. 1 - 2 km. ind i landet. Enhede kan håndtere godt & vel 1500 waypoints & lagre dem direkte i enheden, det lyder måske ikke af så meget, men tro mig, det bliver totalt uoverskueligt hvis man zoomer ud et sted hvor der er mange waypoints f.eks. ved Hanstholm eller Bornholm, det kan være svært at finde lige præcis det waypoint som man gerne vil navigere til. Kortplotteren har NMEA signal som den sender ud til min autopilot & det fungerer super, man rammer 100% rigtigt på punkterne hver eneste gang, jeg ville ikke undvære det for noget i verden. Til opsætning af waypoints kan man enten markere et punkt på plotteren ved at flytte curseren til punktet man vil markere eller de præcise koordinater kan tastes ind, eller man kan sidde hjemme i sin dejligt varme stue & taste dem ind i et program ved navn HumminbirdPC hvilket jeg selv har brugt meget da det er meget lettere at indtaste waypointnavnet på pc'en end på plotteren i båden, man gemmer så sine waypoints både på pc'en & på et Sd-kort som man kan sætte i plotteren, enheden henter så selv de nye waypoints som den ikke har i sin hukommelse i forvejen, skide smart.

Side scanneren kan scanne op til 360 fod til hver side af båden, på den måde er det noget lettere at lokalisere diverse vrag, sten, sunkne træstammer & muslingebanker eller hvad end der nu kan findes af ting & sager på bunden, den fungerer ved at den sender 2 smalle sonerstråler af lyd ud til siderne & får signaler tilbage når den rammer noget, på skærmen tegner den et billede der kan sammenlignes med et sort hvidt fotografi af de returnerede signaler (der kan vælges mellem flere forskellige farvepaletter, min favorit er blå/sort), på den måde er det næsten som at have et kamera under båden som viser dig alt det du er sejlet forbi, man kan til en hver tid køre sin curser ud til et punkt der ser interessant ud & zoome ind for at få et bedre billede af hvad det er, hvis det er et sted man gerne vil sejle direkte over når man vender tilbage, så kan man markere punktet & det lagres som et waypoint, selv om punktet ligger 300 fod ud til siden så bliver det gemt med det rigtige koordinat så man vil altid ramme punktet 100% rigtigt næste gang men navigerer til punktet, rigtig smart feature, når man markerer et punkt på denne måde gemmer enheden automatisk et øjebliksbillede af skærmen hvis man har et ekstra sd-kort monteret i enheden, man kan se nogle af disse billeder i fotoalbummet under Screenshots, dette gælder selvfølgelig også hvis man er på den almindelige 2d sonar. Side scanneren bruger vi ikke så meget på Bornholm da det ikke rigtigt tjener noget formål, men den er rigtig god at have i søer hvor man hurtigt kan scanne et stort område & se om der er nogle punkter der holder fisk, fisk vises nemlig også på side scanneren, som regel som svævende skyer af hvide prikker over et vrag eller inde mellem grenene på et træ der er væltet ud i vandet & pga. afstanden den kan scanne på så skræmmer men ikke fiskene.

Den almindelige 2D sonar vil jeg ikke skrive så meget om, den er som på de fleste andre mærker, det være sig Garmin, Lowrance eller Furuno, Humminbird kalder deres system for switchfire & alt efter hvilken transducer man har, så kan den vise store eller små områder af bunden & hvad der er i vandet mellem båden & bunden, humminbird har dog trods alt noget som ingen andre har (endnu i hvert fald) de omsætter signalet fra 2D sonaren til det de kalder Downimaging, det er et billede som det på side scanneren i blå/sort (eller en af de mange andre farvepaletter som findes) med downimaging kan man se om der står små fødefisk inde mellem grenene på et træ som er væltet i vandet, jeg har ikke selv brugt denne feature endnu da jeg ikke har haft brug for det, men hvis muligheden byder sig, så skal det da prøves af. Den almindelige 2D sonar har også flere forskellige farvepaletter man kan vælge imellem, der er i øjeblikket ca. 8 af slagsen, jeg har vænnet mig til en med grøn/gul, men den kan godt være lidt hård ved øjnene om aftenen så der vælger jeg som regel en med mere afdæmpede farver. Følsomheden kan selvfølgelig justeres efter eget ønske, vi har den som regel til at stå rimeligt følsomt, vi kan i stille vejr se vores små blæksprutte forfang når vi pirker torsk, ved Bornholm når vi troller kan vi se vore blylodder & stackerklemmer, vi har også stået oppe i Viborg søerne med helt små jigs som vi har kunnet se hoppe rundt på bunden.

Da jeg bestilte båden købte jeg dette ekkolod til den nette sum af 21.000,00 kr. incl. Navionics Platinium kort, min bedømmelse af den er at det fungerer rigtig godt, jeg er fuldt ud tilfreds med mit valg selv om det er mange penge, skulle jeg vælge idag så ville jeg nok vælge at give lidt mere & få den store 1198 si Combo.

Der kommer ca. 2 - 4 opdateringer til enheden om året, de kan hentes på Humminbirds hjemmeside, det kræver dog at man registrerer sin enhed med købsdato & enhedens serienummer, men når det er gjort kan man logge ind & se om der er kommet nogle opdateringer, det er også her jeg har hentet programmet HumminbirdPC. HumminbirdPC virker også sammen med Google earth & man kan derfor se alle sine waypoints i Google earth hvis man har det installeret på sin pc, det er faktisk temmelig smart, jeg havde en aften siddet & tastet ca. 200 waypoints ind & tjekkede dem i Google earth, her opdagede jeg en tastefejl som gjorde at et punkt som skulle have lagt oppe ved Hansholm nu lå helt ovre ved England, på den måde fik jeg det rettet inden punktet røg over i kortplotteren.

Hvis jeg absolut skal komme med noget negativt om dette indtrument, så skal det være omkring opdatering af enheden, hummingbird vil meget gerne at man fører enheden tilbage til fabriksinstillingerne inden man opdaterer, det syntes jeg er skide irriterende da man så skal have alle sine instillinger rettet til igen når enheden er blevet opdateret & det tager lidt tid, men som med alt andet så kan man selvfølgelig springe over at sætte den tilbage til fabriksinstillingerne, med fare for at hvis noget går galt, ja så skal man have enheden sendt ind for at få den fikset, det tager meget længere tid end at rette alle instillingerne til igen, men er man ligeglad med om man skal undvære sit instrument i 1 lille måneds tid så spring bare over. Hvis jeg skulle komme med en ide til en opdatering, så skulle det være at enheden selv eksporterer alle instillinger til SD-kortet inden den fører enheden tilbage til fabriksinstillingerne & opdaterer enheden, hvorefter den selv kører den ekporterede fil med instillingerne så de er tilbage igen som de var inden den blev opdateret, vupti så havde man sparet en lille times tid som så kunne bruges på at fiske i stedet for.
Her er en beskrivelse af vores grej, både det grej vi har haft & det vi efterfølgende har anskaffet, enten som erstatning for det gamle eller noget vi bare syntes at vi ikke kunne leve uden, vi skifter jo lidt ud i grejet hele tiden så der kan måske godt gå et stykke tid inden der kommer en bedømmelse af de nye ting, men jeg vil gøre hvad jeg kan for at holde grejsiderne opdateret.
Brug knapperne herunder for at gå til de forskellige sider om grejet.
Synes godt om
på Facebook